alene betroes den, der havde nogen større Kjendskab til og Øvelse i Forretningernes Gang. Man finder og, at de, der i de pavelige Contorer havde dette Hverv, udgjorde en egen Classe, der kaldes Abbreviatores. Saadanne fandtes ej alene i Cancelliet, men og i hvad man kunde kalde de øvrige Departementer, nemlig Camera (Finantsministeriet, der forestodes af Camerarius), Thesauraria (Zahlkassen, under Thesaurarius), og Penitentiaria (for Absolutionssager o. a. d.).[1] De af Abbreviatorerne gjorte Udkast eller Minuter kaldes i Pavebrevene selv literæ notatæ. Mange af disse ere endnu opbevarede, lige fra Clemens d. 6tes Tid, og disse ere skrevne paa Papir, større Breve paa hele Ark, sedvanligviis i to Spalter, i mindre derimod paa mindre Blade af forskjellig Størrelse. De sees at vere nøjagtigt gjennemgaaede og rettede, formodentlig af vedkommende Notarius, deels, som man maa antage, førend de foredroges for Paven til Vedtagelse, deels under Foredraget. I de sildigere Tider ere de paategnede af Notarius, vistnok til Vidnesbyrd om, at de i denne Form ere blevne vedtagne af Paven. De eldre Breve have ingen saadan Paategning, men bagpaa findes gjerne et R., der sandsynligviis betegner „receptum“ eller „recognitum“ eller „relatum“; muligt ogsaa registrandum eller registretur, skjønt, efter hvad der nedenfor vil sees, et af hine førstnævnte Udtryk maa antages rimeligere. Af de opbevarede Minuters Indhold synes man at maatte slutte, hvad der allerede ovenfor er antydet, at hvad der behandledes paa denne omstendelige Maade, det vil sige heelt igjennem conciperedes, corrigeredes og siden foredroges Paven til vedtagelse, alene eller paa det nærmeste kun var de Sager, ved hvis Affattelse man ej havde nogen staaende Formel at rette sig efter, eller hvor i alle Fald Formelen udgjorde den mindste Deel, saaat det fra først til sidst, eller i den største Deel af Brevet kom an paa, for dette ene særskilte Tilfelde at velje de hensigtsmessigste Udtryk. Thi med de Breve, der hørte til den sedvanlige Forretningsorden, og for hvilke allerede tidligt bestemte Formler vare vedtagne, behøvedes vistnok ikke saa mange Omstendigheder; i vore Dage vilde man dertil endog have benyttet sig af trykte Blanquetter til Udfyldning (hvilket virkelig ogsaa nuomstunder for saadanne Tilfelde skeer ved de pavelige Contoirer); naar man her kun havde erholdt Tilkjende-
- ↑ F. Ex. i Regest. Supplic. Clementis VI. An. 1. p. 1. f. 76: „Petro, dicto lo louat, regestratori vestro, de officio scriptorie penitentiarie vestre.“
