Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/432

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Oplysninger om det pavelige Archiv og dets Indhold, fornemmelig Regesterne og disses Indretning, samt om det Udbytte, heraf er at hente for Nordens og især Norges Historie.[1]


Det pavelige Archiv indtager for Tiden flere Stokverk af en vidtløftig Fløj i den vestlige Deel af det vaticanske Palads; det støder til Bibliotheket, men har Indgangen paa den modsatte Side. Tidligere, maaskee endog lige til for faa Aar siden, opbevaredes idetmindste en Deel deraf paa Engelsborgen. Forøvrigt forstaar det af sig selv, at det, med Undtagelse af den Tid, da det ifølge Kejser Napoleons Bud var flyttet til Paris, altid fulgte den pavelige Hovedresidens.[2] I den Tid, Pavehoffet havde sit Tilhold i Avignon, var saaledes ogsaa Archivet her; meget deraf blev endog efter Schismaets ophør og Pavehoffets Tilbageflytning efterliggende i Avignon, og førtes først senere og efterhaanden, i lange Mellemrum, til Rom, de sidste Stykker ikke førend i 1792, netop i den yderste Tid til at undgaa de Revolutionæres Ødeleggelseslyst. Før den Avignonske Residentstid er det sandsynligt, at dets Locale ej var i det vaticanske, men i det lateranske Palads paa Coeliushøjden, hvilket indtil da betragtedes som og virkelig ogsaa fordetmeste var Pavernes egentlige Hjem og Bolig. Da Paverne, foruden at være Kirkens Overhoved, ogsaa vare Fyrster over et Stykke af Italien, er det klart, at deres Archiv maa indeholde Sager vedkommende deres Styrelse baade i den første og i den anden Egenskab. Men de talrige Docu-

  1. [Forhen utrykt; blev hjemsendt af M. fra Rom og oplæstes af Rigsarkivar Lange i Christiania Videnskabs-Selskab 5. October og 16. November 1860. Afhandlingen blev derpaa deponeret i Rigsarkivet med Paaskrift, at den ikke maatte offentliggjøres, saalænge Pater Theiner levede.]
  2. Det forekommer mig dog ikke sandsynligt, at hele den uhyre Masse flyttedes til Paris; alene Regesterne vilde næsten vere mere, end man kunde overtage. Dog herom savner jeg nøjagtig Underretning.