27
ning, der i sin Tid, da Akerssogn faldt sammen med Oslo-Hered,
fremkaldte Brugen af „Aker“ kort og godt som Districtsnavn,
vil i sin Tid, naar Heredet i nogle Tiaar har været deelt
i flere uafhængige Sogne, finde Bibeholdelsen af det gamle Samlingsnavn
og den deraf følgende Nødvendighed at betegne hvert
Sogn nærmere, ligesaa byrdefulde, og opfinde særskilte, kortere
Betegnelser, der maaskee netop blive Gaardsnavnene. Hvorfor
da ikke ligesaa godt strax begynde dermed og derimod atter
optage „Oslo-Hered“ som Samlingsnavn?[1]
Men naar Kirkerne i Akers forrige Landsogn ikke længer benævnes efter Aker, er der heller ingen Nødvendighed forhaanden at omdøbe Akers gamle Kirke. Og hvis Landbefolkningen endog fremdeles egensindigt skulde ville usurpere Aker-Navnet, bør den gamle Kirkes nye Menighed endog tvinge den til at give Slip derpaa, ved at holde urokkeligt fast ved det gamle Navn. Dertil har den Ret; eller meget mere, den har ikke engang Ret til at forandre Navnet. Med dette Navn benævnte St. Olaf selv Kirken, da han lod den bygge; dette Navn har den baaret i over 800 Aar, saa længe Christendommen har raadet i Landet; dette Navn er for ærværdigt til at kunne forandres ved et Pennestrøg, og det er altfor hævdet, til at det vil kunne lykkes modern Selvklogskab at afskaffe det.
Om Betydningen af vore nationale Navne tilligemed Vink angaaende deres rette Skrivemaade og Udtale.[2]
For nogle Aar tilbage søgte jeg i et Par mindre Opsatser, indrykkede i „Norsk Folkekalender“,[3]at indskærpe mine Lands-
- ↑ For at anføre et analogt Exempel: hvis ovenomtalte Lade Lirke ved Throndhjem blev indkjøbt af Byens Commune, og en ny Kirke for vestre Strinden bygget f. Ex. paa Nardø, skulde da denne Kirke nu kaldes Lade Kirke og den gamle Lade Kirke omdøbes?
- ↑ Norskt Maanedsskrift, 3die Bind (1857), S. 1—64, 122—66, 239—274, 346—73, 438—59, 481—98.
- ↑ [for 1849: Om de nu brugelige Personsnavne og om at holde vore nationale Navne i Agt og Ære, S. 80—89, og for 1854: Fremdeles om Valget af Personsnavne.]
