25
hver enkelt med et særskilt Navn. Kirker, som virkelig benævnes efter Districtet, synes mestendeels at have ligget paa Øer eller opryddede Skovegne, altsaa hvor Districterne i og for sig vare mere afsondrede; saaledes findes Nøterø (Njotarey), Tjømø (Tjuma), Hvaløernes (Hvala) Kirker benævnede efter Øerne, ligesaa Lørenskogens (Leyrinskogs), Eidskogens, Rymskogens, Aremarks, Ødemarks Kirker. Men ogsaa her synes man, naar det lod sig gjøre, idetmindste at have villet skabe et særegent Gaardsnavn for Kirken; saaledes finder man Nøterø Prestegaard ved Kirken, og altsaa dennes Grund, kaldet Njotarin Men ikke altid, hvor Kirkernes og Heredernes Navne ere desanme, maa man deraf slutte, at det samme Forhold finder Sted, thiide fleste Tilfælde gjelder netop det modsatte; Heredet har faaet Navn efter Kirken eller rettere Gaarden, hvorpaa Kirken stod, ikke Kirken efter Heredet. Aarsagen hertil kan nu enten være den, at Kirke- eller Sogne-Navnet har fortrængt det ældre Heredsnavn af den almindelige Talebrug, indtil det blev ganske glemt, eller og, at Sogne-Inddelingen igjen har skabt nye og mindre Hereder.
Hvad nu særskilt Akers Kirke angaar, saa have vi allerede i det ovenanførte Lovsted Beviis nok for, at Kirkens Navn ikke er Heredets Navn, thi dette kaldtes der ligefrem Oslo-Hered, og det var desuden nødvendigt at give den en nærmere local Betegnelse, eftersom dette sterkt befolkede Hered indeholdt flere Kirker. At Aker var Gaardens Navn, paa hvis Grund Kirken stod, er en bekjendt Sag; thi man veed jo, at den Flade, paa hvilken Christiania ligger, og som tilhørte Gaarden, kaldtes Akershagen, saavelsom at Gaarden Aker udtrykkelig nævnes i det Kongebrev af Christian den 4de, hvorved han decreterede Anlægget af Staden og dertil skjenkede samme Gaard. Ved „Aker“, uden noget Tillæg, forstod man, og kunde Man alene fornuftigviis forstaa, Gaarden Akers Grund; kom man udenfor denne, til Nabogaardene Lindarin, Fors, Thorshov, var man ikke længer i eller paa Aker, og en her opført Kirke kunde ikke kaldes „Akers Kirke“, men vilde blive kaldt „Lindarins“, „Fors“ o. s. v. „Kirke“. Akers Sogn derimod indbefattede alle de Gaarde, hvis Opsiddere sognede til Aker; men for at betegne dette maatte man ogsaa udtrykkelig tillægge Ordet „Sogn“, thi dette blotte „i Aker“, saaledes som man nuomstunder hører det, var ikke nok: det betegnede kun Gaarden. Imidlertid betegnede „Akers Sogn“ ikke engang hele Oslo-
