322
De her skildrede mislige Forhold give ogsaa hele Landskabet
i Kirkestaten, og i det Neapolitanske, sin særegne, fra
vore Begreber om Liv og Hygge temmelig afvigende Charakteer.
Den almindeligt herskende Usikkerhed bragte nemlig allerede i
Middelalderen Landboerne og Agerdyrkerne til at flytte sammen,
ej engang i Landsbyer, men i virkelige Byer, med Mure og Porte,
og om end Middelalderens Fejder ere ophørte, saa at disse Byer
ej længere behøve at være befestede, er dog Usikkerheden udenfor
dem endnu saa stor, at det ikke vilde være ret trygt at opholde
sig i eenligt staaende Landhuse, naar man ikke, hvad
alene de Rige og Megtige ere istand til, kan bygge store, vidtløftige,
solide Paladser med høje og faste Mure, over hvilke
ingen Røver lettelig kan trænge, og inden hvilke desuden altid
en betydelig Masse af Tyende plejer at være tilstede. Følgen
heraf begriber man letteligt. Hvad der hos os bidrager til at
give de fleste Landskaber et saa livligt Præg, de rundt omkring
til alle Kanter liggende Gaarde med deres forskjellige Bygninger
og øvrige Tilbehør, findes slet ikke, ej engang Landsbyer, som i
Danmark og Tydskland; Landboerne trænge sig sammen i hine
Byer med høje fængselsagtige Huse, hvor det da bogstaveligt
mylrer af Folk. Man kan saaledes rejse lange Strækninger
uden at see saagodtsom et eneste Huus eller andre Tegn paa
Menneskers Tilværelse, end Landevejen, den opdyrkede Jord og
hist og her maaskee en Lade, eller en Hytte for dem, der om
Somrene ligge paa Vagt i de fjernere Viingaarde. Behageligheden
af at bebo et Huus, omgivet af Skov og Mark, hvor man
umiddelbart fra sin Stue kan træde ud i det Frie og slænge sig
i Græsset, kjendes her ikke: i de store Villaer møder man nærmest
Huset altid Terrasser med Steenrækverk, Trapper, Vandspring
o. s. v., altsammen meget smukt, beregnet paa den bedste
Effect, og med de herligste Udsigter, men ingensteds nyder man
den friske Naturs umiddelbare Nærhed. Derfor har heller ikke
Italienerne nutildags egentlig nogen Sands for Landlivet. At
ligge paa Landet om Sommeren vil dog her kun sige „at opholde
sig i en eller anden af de mindre Byer“, hvor Fordelen
kun er den, at Luften er friskere, og at man har faa Skridt at
gaa, inden man kommer ud i det Grønne, men hvor man dog
fra sine Vinduer kun seer graae Huse og smudsige Gader, paa
hvilke især mod Aftenen og om Helligdage en Vrimmel af Mennesker,
mere eller mindre banditmessigt costumerede, bogstaveligt
synes at mylre op af Brostenene.
