321
indseer, ej være Tale om Nattero, og det er kun ubegribeligt, at Øvrigheden taaler det, især da der aldrig mangler paa Gensd’armer, der slentre omkring. Hos os og i hvilketsomhelst civiliseret Land vilde slige Skraalhalse øjeblikkeligt blive tagne ved Vingebenet. Men i Rom er Politiet, som det lader, meest til for et Syns Skyld eller for at genere skikkelige Folk. At nu de fleste, der larme paa denne utaalelige Maade, alene gjøre det af Naivetet, eller fordi de ikke vide bedre, indrømmes gjerne; men slig Mangel paa Hensyn til andres Bekvemmelighed er dog i og for sig daddelverdig. Dog er der virkelig ikke faa, som larme i den bestemte Hensigt at genere. Jeg har f. Ex. lagt Merke til, at Larmen om Aftenen altid er sterkest udenfor Huse, hvor der musiceres. Her er Hensigten aabenbart den, at forstyrre Musiken. Enkelte have ved slig Lejlighed søgt at faa Skraalerne bort ved at øse Vand over dem, men dette er et farligt Middel, da det somoftest besvares med en Steenregn, som i mildeste Tilfælde kan ødelægge Vinduerne, oftere gjøre større Skade.
Thi Hevngjerrighed er, som sagt, charakteristisk for den italienske, som den amerikanske Vildmand. Og ligesom denne, er det især legemlige Fornærmelser, virkelige eller indbildte, han søger at hevne, og somoftest paa en Viis, der langt overstiger Fornærmelsens Grad. Et Slag f. Ex. tilgiver den italienske Almuesmand aldrig og hevner det, om han kan, endog med Drab. Dette er ikke Æresfølelse, thi den samme Mand veltede sig gjerne i Støvet og taalte den meest ydmygende Behandling for at faa et Par Skilling: det er alene Hevn-Instinctet, som Vildheden lader fri Tøjle. Over Følgerne tænkes der ikke; en saadan Drabsmand bliver endog somoftest begunstiget af Opinionen. Han kan derved længe undgaa den her desuden i sig selv temmelig søvnige Retferdigheds Arme. Det milde Klima tillader ham at tilbringe længere Tid i Smuthuller oppe mellem Bjergene eller i Skovene, end det hos os var muligt: ofte har han da intet andet at friste Livet ved, end at røve og plyndre. Saaledes kan man sige, at Vildheden og Hevngjerrigheden ofte skaber Røverne, og det milde Klima begunstiger deres Tilværelse. Om endog Justitsen og den udøvende Magt her var langt virksommere og kraftigere, end den i Virkeligheden er, vilde den dog have langt anderledes Vanskeligheder ved at hemme Uvæsenet, end det hjemme hos os vilde være Tilfældet, hvor den strenge Vinter er Retferdighedens kraftigste Medhjelp.
Munchs Afhandl. IV. 21
