310
og slutte endelig med Corso-Farterne. Mange af dem, man saaledes møder, riigt klædte og i ret smukke Equipager, høre ej sjelden til de ringere Klasser og anvende alt, hvad de kunne skrabe sammen og afsee, ofte mere, til disse Stadsfarter. Ofte kan man om Morgenen see et Fruentimmer i den smudsigste Huusdragt, næsten i Negligee, udføre de simpleste Sysler, som at sope, rede Senge, kjøbe Madvarer o. s. v., og om Eftermiddagen møde hende til Vogns, i en prægtig Dragt, besat med Ringe, Guldkjeder, Pelsverk og Fjer, mageligt henslængt, mere liggende end siddende, med alle en fornem Dames Lader og Attributer. Overhoved er det temmelig almindeligt, at Døttrene og Konerne i almindelige borgerlige Huse udføre mange saadanne Forretninger, som vi hos os kun pleje at overdrage til det ringere Tyende. Dette kan nu vistnok have sin gode Side, og man har endog desangaaende i Italien det Ordsprog: „chi non sà fare, non sà comandare“ (den, som ej selv forstaar at gjøre Tingen, forstaar ej at befale den gjort); men hos Romerinderne kommer det dog nok mest deraf, at de egentlig alle ikke staa paa noget højere Dannelsestrin end de ringeste Tyender; de have saaledes intet hos sig selv, der ligesom drager dem op til en højere Sfære; Dragten gjør egentlig alt, og den medfødte Ynde og Holdning hos de Fleste gjør, at de ogsaa, om de end ere af den ringeste Herkomst og uden al Opdragelse, skikke sig i den, som om de altid havde baaret den. Hovedforskjellen mellem de saakaldte dannede eller bedre opdragne Fruentimmer og de ringere eller uopdragne bestaar maaskee alene deri, at de første til Nød kunne læse og skrive, de sidste sedvanligviis slet ikke. Men hiin Kundskab i Læsning og Skrivning anvendes sjelden til Aandsdannelse eller endog, saavidt det lader, til Fornøjelse. Og det heder vel, at de unge Piger af bedre Huse oftest sendes til Skole, i Instituter eller Klostre, eller modtage Privat-Underviisning i Mangt og Meget, men til Resultaterne af denne Underviisning merkes senere ikke stort; den synes ej at trænge ind i Bevidstheden og strax efter Skoletidens Ophør at henlegges som noget tilbagelagt, hvorpaa man ej længer behøver at offre nogen Tanke. Den maa saaledes meget snart svedes ud, og efter nogen Tids Forløb er man atter sunket ned til samme lave Aandstrin som forhen, bevægende sig i en Sfære, der hos os nærmest indtages af Stuepiger og Kammerpiger. Den Naivitet, hvormed man tillegger alskens Fjas overvættes Vegt, skal endog være saa stor, at det ej sjelden
