306
prænestinske og labicanske, der forenede sig og gjennemløb Herniker-Sletten, den latinske, der førte til Tusculum og videre, indtil den forenede sig med hiin, den appiske, den fornemste af dem alle, den ostiensiske, der førte til Ostia. Ved Siden eller i Nærheden af disse Veje var det især, at Romerne opførte deres Suburbaner, og længer henne deres Villaer, fordi de derved bleve lettere tilgjængelige; derhos oprejste de her ogsaa sedvanligviis sine Gravmonumenter, der i Republikens og Kejserdømmets Blomstringstid ligeledes næsten vare lutter Pragtbygninger, saaledes som man kan see af dem, der endnu ere i Behold, som Mausoleet over Cæcilia Metella, den rige Crassus’s Hustru, ved den appiske Vej, og over Plautius ved den tiburtinske. Paa den forholdsviis korte Strækning af Via Appia mellem Rom og Albanum tæller man endnu Ruiner af ikke færre end 200 slige Pragtbygninger, større og mindre; ved den latinske Vej findes ligeledes slige Ruiner og opdages aarlig flere. Man kan derfor ganske vist antage, hvad der og etsteds skal findes antydet, at da al denne Pragt var paa sin Højde, kunde man drage ad den appiske Vej til de store Villaer i det Albanske, ved Aricia, og ad den latinske til de store Villaer nedenfor Tusculum, uden nogensinde at have aaben Mark til nogen af Siderne, idet man snart kom forbi et Suburbanum med dets vidtløftige Bygninger, Havemure og Alleer, snart et Mausoleum med dets Cypreslunde, saa et Tempel, saa et Stykke af en Vandledning, o. s. v.; med andre Ord, at Rom tilsyneladende havde opslugt hele Campagnen og sat sig i umiddelbar Forbindelse med de fjernere latinske Stæder. Endog hele Vejen ligetil Tibur skal have været saaledes besat. De smukke Søer ved Alba og Nemi, især den første, omkrandsedes nu med herlige Villaer, af hvilke flere saaledes maa have indtaget det gamle Alba Longas Plads: endnu findes mange Ruiner af dem, endog af et Amphitheater, opført af Kejser Domitianus, og en Prætorianer-Caserne. I de ydre, sydligere Dele af Campagnen rejste der sig vel ikke saamange nye Anlegg, og den antog vel snarere et forladt Udseende, dog slaar det ikke Fejl, at der og her langs Kysten opførtes Landsteder til at benyttes til Badetiden, med Haver, Skibshavn og Brygger. Idetmindste have vi seet, hvorledes Plinius havde sin prægtige Villa i det Laurentinske.
Men da det romerske Rige begyndte at forfalde, eller alle rede før, da Hovedresidensen blev forlagt til Constantinopel,
