291
saadan Strøm. Hvor slige Lavastrekninger ligge blottede for Jord, kan ikke engang et Barn tage Fejl af, at de i sin Tid have været flydende. Man seer ej alene, hvorledes den ene Strøm har lagt sig over den anden, som overalt hvor sejge flydende Masser rinde hen over en Flade, men i Steenmassen ligge Smaastykker af andre Steenarter, som Marmor o. a. d., hvilke Lavaen har revet med. Ofte seer det hele saa friskt ud, som om Strømmen havde været i Bevægelse endnu igaar. Men hvor lang Tid er det ikke siden! Roms saakaldte Anlegg skal jo have fundet Sted for over 2600 Aar siden, og allerede da vare alle disse Vulkaner forlængst udbrendte; overhoved var vel hele Jordsmonet paa det nærmeste som nu, med Undtagelse af at de nederste, nu udtørrede, Søer dengang endnu vare virkelige Søer eller Tjern.
Den af alle de gamle latinske Byer, som de romerske Sagn gjøre til den eldste, var Lavinium, hvilken, som bekjendt, Æneas selv skulde have anlagt. Hermed maa nu Sammenhængen være, som den vil, men vist er det, at Lavinium var en eldgammel By, saa gammel, at den vel endog, næsten førend Roms sikkre Historie begyndte, allerede havde ophørt at være til, eller at den idetmindste kun var bleven fornyet ved en senere romersk Coloni. Man kjender dog dens Beliggenhed, langt ude i Campagnen, kun en halv Miils Vej fra Søen, der i hine gamle Tider maaskee naaede lige derop, og lidt over et Par Mile lige i Syd for Rom. Stedet heder nu Pratica og er kjendeligt ved et Taarn fra Middelalderen, der kan sees i lang Afstand. Som det lader til, findes der neppe mere end et Par Huse, og Stedet kan saaledes ej engang nu kaldes en Landsby, men der skulle endnu findes Ruiner af den gamle By, det vil da sige af den romerske Coloni i Nærheden. Fra Lavinium blev, som Oldsagnet fremdeles lød, Alba Longa, Roms Moderstad, anlagt. Denne tilhører allerede mere den historiske Tidsalder, skjønt den tidligt nok forstyrredes (omtrent i Roms 85de Aar, 667 før Chr. F.). Men den var saa forsvarligt bygget, at der endnu findes kjendelige Levninger eller Spor af Husenes Grundvolde og den steenlagte Gade, thi den havde nok kun een, meget lang: den laa nemlig langsad hele den øverste Rygning af Albanersøens nordøstlige Rand, der hæver sig betydeligt højere end den modsatte og allerede danner ligesom et Knæ af Albanerfjeldets højeste Parti. Denne lange Udstrekning gav den Tilnavnet longa, d. e. den lange. Den havde en meget fast og derhos
