289
nærmeste, endnu nærmere end Antemnaterne, hvilket forsaavidt og i sig selv passer bedst med Sagnets øvrige Gang. Men det rimeligste bliver da ogsaa, at det var Sabinerne paa Capitolium, der allerede havde gjort sig til Herrer over hine Byer, førend de forbandt sig med Romerne, eller og at Romerne og Sabinerne undertvang dem i Forening, men alene som Krigsforbundne, førend den egentlige Sammensmeltning havde fundet Sted. Paa den Tid, da de paalidelige Efterretninger om Roms eldre Historie begynde, vare hine Stæder forlængst undertvungne og indlemmede i den romerske Stat, saaat alt, hvad der fortaltes fra deres Uafhængighedsperiode, kun var usikkre Sagn.
Paa den anden Side af Anio, heelt til de albanske Bjerge i Øst og til Havet i Syd, var det egentlige latinske Landskab, skjønt det saakaldte Latium, efter hvilket Latinerne havde sit Navn, ogsaa udstraktes til det hele Strøg, der beboedes af de med Latinerne nær beslægtede og samme Sprog talende Stammer. Egentlig vilde ogsaa vi efter vor Talebrug kalde alle disse mindre Landskaber, som Latinernes, Rutulernes, Volskernes o. s. v., simpelthen kun Bygder eller Hereder; andet og mere vare de ikke; Folket var egentlig kun eet, og Stammerne kun særskilte Bygdelag, men vare uafhængige af hinanden indbyrdes. Albanerfjeldene, som hæve sig her midt i Latium, ere højst merkværdige ved de tydelige Spor, deres hele Dannelse og Strekning bære af deres vulkanske Oprindelse. Egentlig er jo vistnok hele Jordbunden her vulkansk, men ingensteds fremtræder dette kjendeligere end ved de albanske Bjerge. Man veed, at et af de fornemste Særkjender paa vulkanske Fjelde er Dannelsen af Kratere eller kjedelformige Dyb, saaledes nemlig at Fjeldet, efter at have hævet sig op som en Kegle, maa tænkes ligesom at være styrtet sammen omkring Toppen, der, smeltet eller fortæret, er sunket ned, efterladende et Dyb, der da omgives af Fjeldets tilbagestaaende Kant som en Rand. Naar nu Vulkanerne endnu ere i Virksomhed, som Vesuv og andre, er dette Dyb sedvanligviis opfyldt af glødende Masser, og paa faa Steder skal dette være mere iøjnefaldende end ved den høje Vulkan Popocatepetl nærved Mexiko, hvor man ovenfra Randen skal kunne see nedi et bredt svelgende Dyb, som en heel Sø fyldt med glødende, flydende Masser. Naar nu Vulkanen gjør Udbrud, stige disse smeltede Masser, der kaldes Lava eller paa Island Hraun, op over Kanten og flyde i lange smale Strømme nedad paa alle Kanter, indtil de styrkne. Men naar Vulkanen
Munchs Afhandl. IV. 19
