Hopp til innhold

Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/288

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

279

forskjellig er ikke Campagnen forresten, endog kun med Hensyn til Udstrekningen! Den romerske Campagna kan siges at begynde lidt nordvestenfor Civita Vecchia og slutte lidt østenfor Terracina, thi paa begge Steder naa de omgivende Fjeldmasser temmelig langt ned mod Havet og danne bestemte Grændser; mellem dem vige de derimod betydeligt tilbage, især omkring Rom. Man kan regne, at Campagnens hele Længde-Udstrekning fra Nordvest mod Sydøst mellem de nævnte Grændser er henved 10 norske Mile; hvor den strekker sig længst ind, nemlig forbi Rom, kan den siges at være fem Mile bred; længere sydligt, fra Albanerbjergene af, er den dog noget smalere, maaskee kun tre Mile; men Albanerbjergene selv, saavelsom de sydligere liggende Bjergrækker, der i Roms fjerneste Oldtid tilhørte Volskernes Folk, hæve sig, uden Sammenhæng med de øvrige omgivende Bjergmasser, lige fra Campagnen selv, hvilken endog fortsettes i en Brede saa betydelig, at det ej kan kaldes en Dal, paa den anden Side af de nysnævnte Bjergmasser, hvilke derfor snarere kunne sammenlignes med Øer i et stort Hav, og som heller ikke ere indbyrdes sammenhængende, da de albaniske Bjerge adskilles fra de volskiske ved et bredt Dalføre, saa jevnt og lavt, at endog Jernbanen fra Rom til Neapel skal gaa derigjennem. I det Hele taget kan vel saaledes Campagnens Flade regnes at udgjøre mindst henved 30 norske Qvadratmile, og naar man staar paa et højere Sted, hvorfra man har en viid Udsigt, f. Ex. paa Albanerbjerget, overseer man maaskee i det allerringeste henved tyve af disse paa een Gang, med Havet i Baggrunden: en Udsigt, hvis Storhed og Pragt man let kan forestille sig, især naar man dertil tager i Betragtning, at Luften i disse sydlige Egne er ligesaa klar og gjennemsigtig som hos os paa de høje Fjeldvidder, saaat man endog seer de fjerneste Gjenstande utroligt tydeligt. Man skal jo endog under meget gunstige Omstændigheder, naar ingen Søtaage hviler over Middelhavet, kunne fra Albanerbjerget øjne det fjerne Sardinien! Jeg har selv en klar Dag fra Peterskirkens øverste Spidse øjnet Corsica.

Naar jeg her har sagt, at Campagnen er en eneste stor Slette, er dette dog ikke saaledes at forstaa, som om den ingen merkelige Ophøjninger havde. Tvertimod, den er i det Hele taget bølgeformig; der findes hist og her større Bakker, ja endog ikke ubetydelige Bjerge, og ligeledes enkelte større Fordybninger; men alle disse Ujevnheder ere for intet at regne