277
har overhoved en anden Charakteer; den Omstændighed, at hos os det meste er Fjeld eller Højde, det mindste Dal eller Flade, gjør Udsigterne somoftest mere splittede, mere indskrænkede, trangere, men maaskee derved igjen fortroligere, venligere, medens det modsatte er Tilfældet i Italien; der er Flade og Dalbund den overvejende Deel, Udsigterne blive derved større, friere, mere storartede, men derved vel igjen mindre fortrolige og indbydende til langvarigere Dvelen. Man føler, at hos os kunde man mere bygge og bo, i Italien maaskee mere beundre og forbauses. Men for den, der nu engang kjender de Naturskjønheder af et ganske andet Slags, hvorpaa vort Fædreland er saa riigt, er det unegteligt en behagelig Afvexling at kunne lade Øjet glide hen over de større Rum og de dristigere Former, som Italien frembyder. Uvilkaarligt erkjender man hos os endog stundom Savnet af en saadan Afvexling, idet man, maaskee uden at gjøre sig selv ret fortroligt, hvorfor, udhæver som vore smukkeste Egne eller prægtigste Udsigter netop dem, der nogenlunde nærme sig til den her antydede Charakteer. Saaledes hører man jo almindeligviis Udsigten fra Krogkleven priset som den første eller en af de første, vort Land har at opvise, og det kommer vel fornemmelig deraf, at ej alene Tyrifjordens Spejl, men ogsaa Ringerikets brede Dalbund frembyder en viid Mellemgrund, over hvilken de bagerste Fjelde fremtræde i hele sin Majestæt. Derfor bliver vel og Gudbrandsdalen priist som en af vore skjønneste Dale, thi her er dog Dalbunden saa breed, at Øjet mere kan opfatte og nyde hele det majestætiske Syn af den modstaaende Fjeldside. Der er uimodsigeligt noget stolt, oplivende og besynderligt tiltrækkende i den uhindrede Beskuelse af en saadan dristig, feiende Fjeldskraaning i dens Heelhed fra Øverst til Nederst, og dette Syn kan man oftere nyde i Italien, end i de trangere nordiske Dalfører. Hertil bidrager og den klare, gjennemsigtige Luft, der lader Enkelthederne tydeligt fremtræde i længere Afstand, end vi Nordboer ere vante til, undtagen oppe paa de høje Fjeldvidder, hvor dog kun de færreste komme; man skjelner alt saa klart, at man endog, inden man bliver vant dertil, anslaar Afstanden langt kortere, end den virkelig er. Men uagtet Klarheden vedbliver dog ligefuldt den herlige blaa Farve, hvormed de mellemkommende Luftlag farve de fjernere Gjenstande, og da Udsigterne somoftest ere saameget større og videre end de, vi ere vante til, er derved ogsaa den blaa Luftfarve ligesom den forherskende og charak-
