274
baand, højtideligt henlagte paa Alteret og indviede. Først derefter kan deres Uld klippes og benyttes til hiint hellige Brug. Nonnerne i Klosteret virke disse Pallier, der som bekjendt ere af Formen 0———, hvide, med indvirkede Kors; den aabne, runde Deel bliver enten trukken over Hovedet, eller er til at aabne bagtil og fæste om Halsen, saaat den længere Ende, der omtrent er haandbred, hænger ned til midt paa Brystet. Efterhaanden som disse Pallier blive ferdige, bringes de til Peterskirken, hvor de indvies og nedlegges i et særskilt Gjemme paa Højalteret over St. Peters Grav; naar da et saadant skal forlenes en Erkebiskop, bliver det med stor Højtidelighed taget ud af Gjemmet eller, som det i det officielle Sprog hedder, „fra St. Peters Legeme“. Lammene blive siden, efterhaanden som de voxe til, slagtede for at spises ved det Maaltid, Paven hver Skjærthorsdag lader anrette for 12 fattige Gejstlige, og hvor han selv varter op. — En af de største Kirker i Rom, maaskee den største næst Paulskirken, maaskee endog større end denne, er St. Maria degli Angeli, indrettet af Michel Angelo til Kirke henved 1560 af den store Forsamlings-Halle i Kejser Diocletians varme Bade. Derfor er Indgangen midt paa Veggen af de forøvrigt til Hømagasiner anvendte Ruiner heel uanseelig og bebuder slet ikke den forbausende Storhed, som udfolder sig, idet man kommer ind. — Men den merkeligste af alle Roms Kirker, næst Hovedkirken, er dog Agrippas Pantheon, indrettet af Pave Bonifacius d. 4de til en Kirke for Maria og alle Helgener (den kaldes derfor ogsaa i hiint gamle islandske Itinerarium „Allehelgenskirken“) i Begyndelsen af det 7de Aarhundrede. Nogle antage, at Pantheon oprindelig ikke har været Tempel, men kun en af Hallerne til de Thermer, hvormed det stod i Forbindelse, men vist er det, hvad Indskriften viser, at allerede Agrippa selv lod det indrette til Tempel; og det leder til en Række af underlige Betragtninger at vide, at ligesom Bygningen i Hedendommen var et Tempel for alle Guder, blev den under Christendommen en Kirke for alle Helgener. Disses Altarer findes derfor nu i de sex Hovednischer rundtom den indre, store Runding, og de mindre Recesser mellem dem. Som bekjendt, modtager denne Bygning sit Lys ovenfra, gjennem en stor rund Aabning, hvor Regnen frit kan strømme ned. Gulvet er derfor ikke ganske fladt, men med en svag Heldning fra den hele Peripherie mod Centrum, hvor der er anbragt smaa Huller, til at det Vand, der samler sig, kan rinde ned. Men ofte hjemsø-
