19
Kirkes Vedkommende herom behøver at vide. Men hvad enten n denne Opsats er bleven forglemt, eller den var for kort, saaat flere maaskee fandt den her yttrede Mening ikke tilstrækkeligt motiveret: saa viser i alle Fald den nu forhaandenværende Tale om et nyt Navn for Akers Kirke, at man ikke kan have taget Hensyn til den, og at det saaledes ikke er af Vejen, om Sagen opfriskes paany og behandles med større Fuldstændighed. Muligt og, at Spørgsmaalet om Navnforandringen nærmest udgaar fra Tilhængere af hvad man kunde kalde en hos os særegen Skole, der yttrer en haanlig Ligegyldighed, ja endog Afsky for alt hvad der tjener til ligesom at sammenknytte Nutiden med Fortiden, og for hvilken derfor den Omstændighed, at et Navn strider mod flere Aarhundreders Talebrug, netop er en Anbefaling til at foretrække det for ethvert andet. Men ogsaa i dette Tilfælde vil en nærmere Redegjørelse for de Grunde, der bevise Navnforandringens Overflødighed og Utidighed, ja endog Utilbørlighed, ikke være overflødig; den vil dog kunne styrke dem, der holde paa det rette, til kraftig Modstand mod hensynsløse Neologister.
For at man ret kan sætte sig ind i, hvilke Regler vore Forfædre fulgte ved Benævnelsen af Lands-Kirkerne, er det nødvendigt først at danne sig en tydelig Forestilling om Kirkernes indbyrdes Rangforhold og Ælde, saavelsom de kirkelige Distrikter. For at bibringe mine Læsere en saadan Forestilling, veed jeg ikke at anføre noget mere oplysende end følgende Uddrag af Prof. Keysers „den norske Kirkes Historie under Katholicismen“, S. 172 til 174, der i Korthed, men dog klart og udtømmende, indeholder alt, hvad man derom behøver at vide. Jeg opnaar derved tillige den Fordeel, at kunne paaberaabe mig en anseet Autoritet og ikke, ved selv at levere den Fremstilling hvortil jeg i det følgende støtter mig, udsætte mig for at møde den Indvending, at jeg vidner i min egen Interesse.
„Fylkeskirkerne vare de høieste i Rangen og udentvivl tillige de ældste i Landet. De havde, som det lader, sit Navn deraf, at der ved Christendommens første Indførelse i Norge kun var een Kirke i hvert Fylke, i de Dele af Norge, hvor Fylkes-Inddelingen vedligeholdtes i sin oprindelige skarpe Begrændsning. Fylkeskirkerne havde derfor egentlig hjemme i Frostathings- og Gulathings-Lagen, hvor der virkelig ogsaa i Regelen kun fandtes een Kirke med dette Navn i hvert Fylke, hvilken Kirke opretholdtes af alle Fylkesmændene, og oftest
2*
