266
nium, med Mosaiker, indrettede i første Halvdeel af forrige Aarhundrede efter Tegninger af de Mosaiker, der af Leo den 3die anbragtes i det af ham opførte, senere forstyrrede Triclinium. Endelig findes her i en egen, forresten ikke synderlig merkelig, Bygning fra Sixtus den 5tes Tid den saakaldte hellige Trappe (Scala Sancta), hvis Trin siges at bestaa af de selvsamme Marmorstene, der dannede Trappen til Pilatus’s Huus i Jerusalem, og som saaledes Frelseren selv skal have betraadt. Ingen maa derfor betræde den, uden knælende, og da der dog findes saa mange Troende, der paa denne Viis søge op til det ovenfor indrettede Capell, at man frygtede, den kunde blive opslidt, har man belagt Trinene med Træbretter. Men for dem, der ikke ville underkaste sig saadan Besvær, findes to andre ligeløbende Trapper indrettede, en paa hver Side. I Middelalderen vare der flere Trapper, der ligeledes kun torde bestiges af Knælende. Navnlig skal dette have været Tilfældet med Hovedtrappen til den forrige Peterskirke. Nu vilde saadant her være en Umulighed.
I Kirken St. Maria Maggiore er Basilicaformen endnu mere fremtrædende end i Laterankirken; idetmindste ere dog her endnu Søjlerne beholdte, skjønt de vistnok allesammen ere blevne gjorte til ioniske, medens de oprindelig sikkert have haft en raaere, men i mere Samklang med Kirkens hele Charakteer staaende Form. Kirken er noget mørk, da den paa begge Lang-Sider omgives af umiddelbart tilstødende Vaaningshuse for dens Gejstlighed, saa at kun den højre Ende af Forsiden viser sig frit, medens alle Vinduer paa Langsiderne kun ere smaa og anbragte højt oppe i Vejret. Men den er højtidelig og imponerende ved sin store Udstrekning samt maaskee just ved det Halvmørke, der hersker i den og lader de enkelte nyere Smagløsheder mindre tydeligt fremtræde, medens Reenheden i Anlegget overhoved derved bedre lader sig føle. Tverskibene ere meget pragtfulde, have særskilt Lys ovenfra, og gjøre en fortrinlig Virkning. Loftet er ogsaa her fladt, af tavlet og riigt prydet Træverk; og det er merkeligt nok, at Guldet til den overflødige Forgyldning skal være taget af det første Guld, som fra Amerika blev bragt til Spanien, og hvoraf Kong Ferdinand og Dronning Isabella skjenkede Pave Alexander den 6te en Deel. Kirken skal oprindelig være anlagt i Midten af det 4de Aarhundrede efter Christi Fødsel, men blev udvidet og ombygget af Sixtus den 3die henved 432; siden har den ogsaa været underkastet flere større eller mindre Ombygninger, af hvilke især den under Gregorius den 13de c. 1580 gav den sit nuværende
