Hopp til innhold

Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/274

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

265

Snirkelprydelser. Men med alt dette gjør Kirken dog, seet indvendigt, et herligt Total-Indtryk; det oprindelige Anleggs Ædelhed lod sig ikke forderves, og selve den Pragt, der her er anvendt samt formedelst Kirkens mindre Udstrekning lader sig bedre anskue og erkjende end i Peterskirken, undlader ikke at smigre Øjet og imponere. Der hersker noget Højtideligt og dog tillige Venligt og Tiltalende over det hele Rum. Pregtige Capeller omgive det; navnlig det corsiniske, bygget af Clemens den 12te, og det torloniske, tilhørende den rige Æt Torlonia; Altertavlen dannes her af en herlig Haut-Relief af Tenerani, fremstillende Christi Nedtagelse af Korset; Altaret er bygget af Marmor, Jaspis og andre kostbare Materialier, endog Malachit. Flere ældre Gravnonumenter ere merkelige, navnlig Clemens den 3dies Porphyrsarkophag, oprindelig en hedensk, flyttet hid fra Pantheon, Martin den 5tes Gravmæle af Marmor, m. fl. Saare merkverdigt er og et gammelt Maleri af Giotto, forestillende Pave Bonifacius den 8de. Kirkens Ydre har intet Imponerende ved sig, fordi det føromtalte Palads, en stor, men nu temmelig kasernelignende Bygning støder umiddelbart til dens ene Side, hvormed det danner en ret Vinkel, og hindrer ganske fra at see den endelangs; paa den anden Side ere ligeledes Tilbygninger, Gaardsrum o. s. v., saa at man heller ikke her kan see mere end en Deel af den. Den Deel, der stikker frem bagenfor Paladset, har nogle ret smukke Arcader, øverst oppe tvende gamle Campaniler, nu forsynede med spidse Taarne. Gaar man omkring Paladset til Fremsiden, seer man af Kirken kun Façaden, med de smukke Arcader og en herlig Porticus, sant med det flade Tag, smykket af fritstaaende Billedstøtter; men hele denne Deel har intet kirkeligt ved sig, og seet i nogen Frastand vekker den mere Forestillingen om et orientalsk Palads. Kirken har imidlertid den Fordeel, at den ligger frit, med Undtagelse af at de nysnævnte Bygninger støde til, og højt, saa at den, befriet fra disse Omgivelser, vilde kunne sees i sin hele Længde fra den store Plads rundtom, ligesom man og fra dens Hovedindgang nyder en fortryllende Udsigt til de latinske og sabinske Bjerge. Paa Pladsen foran den bagre Deel staar nu siden 1588 den store Obelisk, der før var en af dem, som smykkede Circus Maximus. Den er den højeste af dem, der nu findes i Rom. I Forbindelse med Kirken staar det runde eller aattekantede Daabscapel, i hvilket Constantin den store skal være bleven døbt, men som i Tidens Løb er blevet temmelig moderniseret. Paa den anden Side ligger det saakaldte Leo den 3dies Tricli-