264
den bagenfor Frontespicen, og ganske nær ved forsvinder den ganske. — Det er bekjendt, hvorledes de uhyre Bekostninger, dette Bygningsarbejde medførte, nødsagede Pave Leo den lode til i større Udstrekning end ellers at skaffe sig Penge paa den forøvrigt i hele Middelalderen, ogsaa hos os i Norden, ved slige Tilfælde, som Kirkers Gjenopbyggelse eller Istandsettelse, brugelige Maade, paa hvilken der ogsaa i og for sig heller ikke billigtviis var noget at sige — nemlig ved at tilstaa dem, der ydede Bidrag eller Gaver, Eftergivelser af de kirkelige Straffe, der vare dem paalagte i Skriftestolen som Bod for begangne Synder, f. Ex. visse overordentlige Faster, Pilegrimsvandringer; men man veed derhos, hvorledes enkelte Indsamleres altfor store Iver og Tilsidesettelse af Sømmelighed, for at kunne samle saa meget som muligt, frembragte de Protester, der omsider affødte selve Reformationen, til hvilken saaledes Peterskirken middelbart kan siges at have givet Anledning.
St. Peters-Kirken er Pavens biskoppelige eller Kathedralkirke i hans Egenskab af hele Christenhnedens Overhoved. Men den egentlige Kathedralkirke for Rom, og som derfor ligeledes er Pavens Kathedralkirke i Egenskab af Roms øverste Biskop, er Laterankirken, saaledes kaldet, fordi det Sted paa Coelius-Højden, hvor den ligger, i den sildigere romerske Kejsertid tilhørte en Familie, kaldet den lateranske. Kirken er i sig selv eldgammel, fra Christendommens første Tider, og det i Forbindelse dermed staaende Palads var endnu i den christne Kejsertid og gjennem en stor Deel af Middelalderen Pavens egentlige Residens. Man erkjender ogsaa strax dens Elde af Basilicaformen, det dobbelte Sideskib og det flade Træloft. Men den har i Tidens Løb undergaaet mange Forandringer, der have ført den langt bort fra dens oprindelige ædle Simpelhed. Allerede under Clemens den 6te (i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede) forstyrredes den ved en Ildebrand, og istandsattes i mindre reen Smag; men Innocentius den 10de underkastede den strax efter Midten af det 17de Aarhundrede, Smagløshedens Højdeperiode, en gjennemgribende Omarbejdelse ved den forresten dygtige Borromini; navnligen bleve da de oprindelige Granitsøjler, der afdeelte Længdeskibene, indklædte i Steenhylstere, der forvandlede dem, sandsynligviis parviis, til Muurpiller (!). Endnu bleve flere Forandringer og Tilsetninger anbragte 1734 under Clemens den 12te. Saaledes møder Øjet nu overalt moderne Ornamenter, og det pragtfulde, tavlede Loft straaler ligeledes af Guld og
