18
Om Benævnelsen af vore Kirker paa Landet, og af Akers Kirke i Særdeleshed.[1]
Der skal i denne Tid være flere Ventilationer i Gang mellem dem, der have med den Sag at bestille, om et forandret Navn for den gamle Akers Kirke. Efter hvad der fortælles, ræsonnerer man som saa, at siden denne Kirke nu ikke længer er Sognekirke for Landsognet om Christiania, eller den hidtil saakaldte Akers Sogns Menighed, men er bleven Byens Ejendom og skal benyttes som Sognekirke for en Afdeling af denne, vil følgelig Benævnelsen „Akers Kirke“ ej længer være adæqvat, og man maa derfor see til at give den et nyt Navn, der enten ligefrem antyder dens nye Bestemmelse som Sognekirke i Byen, eller i alle Fald ikke kan forlede dem, der ej nærmere kjende Forholdene, til at tro, at den endnu tilhører Landsognet. Man skal derfor have yttret Ønsket om at faa vide den Helgens eller det hellige Væsens Navn, til hvilken Akers Kirke i sin Tid var indviet, for at kunne benævne den derefter: et Ønske, der dog ikke har kunnet og neppe vil kunne opfyldes, fordi det eneste Oldskrift, der kunde oplyse dette, nemlig den saakaldte „røde Bog“ eller Biskop Eysteins omkring Aar 1400 optagne Matrikul over Kirkegodset i Oslo Biskopsdømme, uheldigviis mangler nogle Blade netop paa det Sted, hvor Akers Kirke saavelsom de nærmeste Nabokirker skulde omhandles.
Man vilde dog sikkert ansee enhver saadan Navnforandring utidig og følgelig kunne spare sig al Ventilation derom, dersom man vidste ordentlig Besked om, hvorledes det forholder sig med dette Navn, eller overhoved kjendte de Regler, der lige fra Kristendommens Indførelse indtil de allersidste Tider stadigt have været iagttagne her i Norge med Hensyn til Kirkernes og Kirkesognenes Benævnelse. Jeg har vistnok selv for en to til tre Aar siden yttret et Par Ord derom i „Morgenbladet“ netop med Hensyn til Benævnelsen af den nye Kirke, som dengang rejstes for det saa kaldte Akers Sogn paa Ullevol;[2] og allerede hiin Opsats indeholder det væsentligste af, hvad man for Akers
