260
dog næsten overalt paapege en Periode, hvor man, ude af Stand til at fatte den saakaldte gotiske Architekturs Skjønheder, vel endog af blindt Had til Katholicismens Levninger overhoved, paa den meest barbariske Viis forgreb sig paa Bygningerne, deels udskjemmede dem ved smagløse Prydelser, idet man virkelig troede at forskjønne dem, deels hensynsløst borttagende og tilføjende hvad man fandt for godt, for at indrette dem til den protestantiske Gudstjeneste, navnlig for at kunne anbringe den Efterligning af Theatrenes Parterre, Loger og Galeri, som man har kaldet Stolestader og Pulpiturer, m. m. Hos os har dette Uvæsen, som bekjendt, endog naaet en forferdelig Højde og fordervet mange herlige Bygninger, blandt hvilke den fornemste, Christkirken i Throndhjem, først og fremst fortjener at anføres som Exempel, dernæst de mange merkelige Stavekirker, de fleste af dem geniale Forsøg paa i Træ at gjengive den romanske Rundbuestiil. England har ligeledes haft sin Smagløshedsperiode, og det er først i de seneste Generationer, at en reen Smag og fuldstændig Reaction har gjort sig gjeldende. I det protestantiske Tydskland har man derimod gaaet mere fri for Mishandlingslysten, og de gamle Bygninger ere der overhoved bedre bevarede i sin oprindelige Skik; i enkelte Byer, f. Ex. Nürnberg, ere endog Kirkerne samvittighedsfuldt blevne holdte i den Stand, hvori de fandtes umiddelbar før Reformationen. Men i Tydskland tilhøre forøvrigt de fleste gamle Pragtkirker fra Middelalderen endnu Katholicismen, og det falder saaledes af sig selv, at de ere blevne vedligeholdte uden væsentlige Forandringer. Imidlertid har dog ogsaa her, saavelsom i Frankrige, Forskjellen mellem Middelalderens og de nyeste Tiders Cultur været altfor iøjnefaldende, til at man ej mere eller mindre skulde have betragtet Kirkerne fra Middelalderen som Oldtidslevninger; har den fordervede Smag end ikke ganske kunnet holdes ude, især i Frankrige, saa har den dog ikke i det Hele taget kunnet anrette saa megen Skade. I Rom derimod er Forholdet langt anderledes, og ganske særegent. For tydeligt at betegne det, kunde man sige, at Middelalderen her endnu ikke ganske er forbi. Idetmindste er der her en saa nøje og inderlig Sammenhæng mellem Fordum og Nu, at ingen Bevidsthed om noget bestemt Skillerum har kunnet leve sig ind i Gemytterne. Reformationen og de store Begivenheder, der rystede det øvrige Europa og betegnede Overgangen fra Middelalderen til de nyere Tider, berørte vel Kirkens Overhoved som saadant; men Rom
