258
som det Ydre plejer at være forsømt. Vegge og Piller ere som oftest af poleret Marmor eller anden kostelig Steenart, hvorved det især er iagttaget, at de forskjellige Steenarters Farver blive en behagelig, men symmetrisk Afvexling; paa Forgyldninger er der ej sparet: især straale Altarerne af rige Prydelser foruden af de mange Candelabrer, der findes paa eller ved dem; Gulvene ere ofte belagte med Marmorfliser i de forskjelligste og rigeste Mønstre, enkelte endog med eldgammel Mosaik, hentet fra andre ældre Bygninger, ja endog Søjlerne have stundom tilhørt gamle hedenske Templer. Frescomalerier af berømte Mestere eller deres dygtigste Lærlinge pryde gjerne de dertil skikkede Steder, som enkelte Veggefelter, Plafonderne, Triumfbuen og Tribunen; desforuden findes ogsaa Oljemalerier, Marmormonumenter over Afdøde o. s. v., og ved store Fester klædes endvidere Pillarerne med rød Silkedamask og Guldgaloner. Med alt dette gjør det Indre af de romerske Kirker i Almindelighed neppe den imponerende Virkning, som de fleste, der ej have seet dem, vistnok forestille sig. For det første har ogsaa her Moderniseringsraseriet og den overlæssede Stiil i fuldeste Maal gjort sig gjeldende, og alt er mere afseet paa Pragt end paa ærefrygtbydende Simpelhed; de Omgivelser, mellem hvilke man befinder sig, vekke hos os Nordboer mere Forestillinger om en Gildesal, end om et til Gudstjeneste bestemt Sted; Prydelserne stemme i det Højeste til Forundring, ikke til Andagt; mere sparsomt anbragte vilde de fleste maaskee gjøre nok saa god Virkning, idetmindste bedre kunne fattes og nydes, medens den brogede Mængde nu overvælder sig selv og kvæler det tilsigtede Indtryk. Derhos trættes man og, naar man seer flere Kirker, af de evindelige Gjentagelser. Om de fleste (vi undtage fremdeles de store Hovedkirker) kan man med god Føje sige, at naar man har seet een, har man og seet de øvrige; altid det samme og det samme; Altarerne i overlæsset Rococo- eller Commode-Stiil, besatte med moderne Blomstervaser, fyldte med stive kunstige Tøjsblomster og omgivne med Glaskupler; Vinduerne (altid det svage Punkt ved de romerske Kirker) højt oppe, uanseelige og oftest firkantede; Malerierne med Helgener eller Helgeninder, upaatvivlelig de fleste i Almindelighed gode, mange endog af de første Mestere, og dog, tør jeg vel paastaa, for den sundt organiserede Beskuer, der ikke anseer sig tvungen til at skrue sig op paa et affecteret Kunstdommer-Standpunkt, som oftest mere modbydelige end tiltrækkende, da der neppe gives noget,
