253
Viis har det flaviske Amphitheater eller Colosseum ofte været indrettet. Men al denne Rigdom paa Vand ophørte pludseligt, da Vitigis, den ovenfor omtalte Goterkonge, afbrød Vandledningerne. Da ophørte følgelig med eet de prægtige Bade-Indretninger at være brugelige, og fra den Tid af begyndte saaledes allerede deres Forfald. Hvad der bragte Pave Hadrian til atter at istandsette hine fire Vandledninger, skal ej saa meget have været Hensyn til Indbyggernes Tarv, som den overordentlige Forbrug af Vand, der i hine Tider fandt Sted ved Kirkerne, til Daab, m. m. Derfor blev ogsaa Vandet først og fremst ledet til Hovedkirkerne, og først sidenefter til andre offentlige Pladse og til Privathuse.
Flere Læsere ville vistnok her spørge, hvortil alle disse kostbare Vandledninger, de fleste førte fra fjerntliggende Steder, naar Rom dog i sin Midte havde den brede og dybe Tiber, der havde Vand nok til at forsyne en mange Gange større Stad? Men det er vel at merke, at skjønt Tiberen kommer fra de højere Bjerg-Egne, og dens Vand vistnok i sig selv er reent nok, fører den dog ved sit Løb gjennem de lavere og fladere, af løst, leret Jordsmon bestaaende Egne saa meget Dynd med sig, at dens Vand, idetmindste i og ved Rom, er aldeles udrikkeligt, eller i alle Fald, for at kunne drikkes, først maatte renses gjennem Filtreer-Apparater. Det er bekjendt nok, at allerede Horats oftere omtaler „den guulagtige Tiber“, og Elven har i Tidens Løb ej forandret sin Farve. Endnu er dens Vand altid grumset og graaguult, efter sterkt Regnvejr endogsaa bruunligt, og ganske uigjennemsigtigt. Ej engang en saa ubetydelig Deel deraf, som kunde rummes i et Glas, vilde see klar ud, om man holdt den mod Lyset. For et Aars Tid siden var der indtruffet et Uheld med det Hovedrør fra. Acqua Paola, der forsyner Vatican-Qvarteret med Vand, saaledes at den tæt forbiløbende Tiber var trængt derind, og i de Dage, dette stod paa, inden Skaden istandsattes, vare alle Vandstraaler i Qvarteret grumsede; de to store Vandspring paa Peterspladsen sendte guulbrune Straaler i Vejret. Faa Elve ere saa let tilbøjelige til Oversvømmelser, som Tiberen; det ubetydeligste Regnvejr ytrer strax en kjendelig Virkning paa den, og et heftigere Regnskyl af flere Dage bringer den let til at stige flere Alen i Vejret, hvorefter den da ligesaa hurtigt aftager; men ved slige Lejligheder seer man bedst, hvormeget Dynd den fører med, thi naar den da f. Ex. i et Par Dage har staaet over nogle af de