247
i Slettelande, hvor der er ondt for Vand. Det friske, rene Kilde- og Elve-Vand, der paa saa utallige Steder i Norge forefindes, giver neppe Aqua Virgo noget efter. Sit Navn har Fontana di Trevi faaet, fordi den er anlagt ved en Krydsning af flere Gader (Trivium — Trevi). — En liden Plads med et smukt, men særegent prydet Vandspring, er Tartaruga- eller SkildpaddePladsen mellem Capitolium og Ghetto’en. Den har sit Navn deraf, at Vandspringet, forestillende en stor Skaal, der hviler paa Skuldrene af fire Menneskefigurer af Bronce, tillige er smykket med fire Skildpadder, af hvilke enhver synes fra en af hine Figurers Skuldre at ville krybe op i Skaalen; de ere saa udmerket vel formede, at de ganske see ud, som om de vare levende. — Ogsaa Capitolium danner paa en vis Maade en Plads. Den højeste, sydligste Deel af Bjerget indtages nu af det Staden tilhørende Palads, hvor Senatoren bor, og som er opført over Levningerne af den ældgamle Bygning, her stod, ja hvis nedre Stokverk, nemlig det Rum, som man — der siges med Urette — har antaget for det gamle Tabularium, endnu hidrører fra Romernes Tid. Disse nedre Stokverk dekke Klippen, saa at man ikke seer den; man aner let, at der maa være en Styrtning derunder, af den betydelige Højde fra Paladsets Tag indtil dens nederste Fod, lige ned paa det gamle Forum. Den nordlige Skraaning er langbrat; den øverste Deel er nu planeret og udgjør en ej ubetydelig Rectangel, begrændset af Hovedpaladset i Midten, to andre, til hinanden svarende, Paladser (Museebygningerne) til hver af Siderne, og etslags Trappe eller rettere i trinlignende Afdelinger stigende, anlagt Opgang for Fodgængere, ligeoverfor Hovedpaladset. Paa hver Side af denne Trappe, hvor den fører ind paa den øverste Flade, staar et antikt Marmorbillede af en Yngling, der fører en Hest ved Tøjlen (Dioskurerne), i colossal Størrelse; midt paa Fladen staar den berømte Bronce-Billedstøtte af Kejser Marcus Aurelius til Hest. Denne Billedstøtte, der oprindeligt, som man seer Spor af, har været forgyldt, fortjener visselig ikke den Roos, man har ødslet paa den. Den er interessant for sin Elde, og som et Beviis paa, hvor godt man ogsaa i Oldtiden maa have forstaaet det vanskelige Arbejde at støbe store Broncefigurer, men Hesten har ingen rask Holdning, og Kejserens Ansigt, der maaskee i sig selv var noget flaut, er ej blevet idealiseret af Kunstneren. Imidlertid gjør Billedstøtten, seet i nogen Frastand, en god Virkning paa den smukke, højtliggende Plads. — En af Stadens smukkeste Pladse er Qvirinal-
