finde meget, der støder ham. Den samme Hovedcharakteer af smudsighed og Mangel paa omhyggeligt Tilsyn raader dog ogsaa her. Af alle Gader er det egentlig kun den lange snorlige Corso, fra Popolo-Pladsen i Nord indtil Palazzo di Venezia i Syd, der kan siges at have et nogenlunde civiliseret Udseende, med god Brolegning, Fortog o. s. v. De øvrige Gader saavelsom de enkelte Huse maa næsten alle hos den til Orden og større Regelmæssighed vante Nordbo vække Indtrykket af at staa der saaatsige „umotiverede“; Gaderne ere ikke anlagte efter nogensomhelst Plan og danne i mange strøg en fuldkommen Labyrinth, og Husene hæve sig umiddelbart op fra Jorden, uden noget Fortog eller udentil antydet Grundmur eller Sokkel. Men betragter man mange af de ved første øjekast saa ilde udseende Huse nøjere, endog flere af dem i de mere afsides Gader, vil man finde, at de ere smukt og elegant byggede, formelige Palæer, der kun ved mange Generationers Vanrykt og forøvrigt uheldige omgivelser have faaet sit uanseelige Udseende. Og paa Corso, der, som nys bemerket, er en Undtagelse fra de øvrige Gader, og hvor Bygningerne derfor og kunne tage sig bedst ud til sin Fordeel, vil man ved nærmere Betragtning finde mange kolossale Pragtbygninger, hvis Lige neppe findes i nogen Hovedstad. Ofte, endog i de tilsyneladende daarlige Gader, opdager man, naar man spejder ind gjennem Porten af et saadant, af uheldige omgivelser udskjemt Palæ, et smukt, reent, med Træer beplantet og ofte med Buegange omringet Gaardsrum, eller en ej ubetydelig Have, med prægtige Vandspring, Statuer o. a. d.; gjennem de aabenstaaende Porte af de store Paladser paa Corso seer man som oftest ind til en saadan beplantet og smykket Gaardsplads, heelt omgiven af Buegange. Man merker efterhaanden, hvorledes allerede her Overgangen forberedes til den endnu længer i Syden eller i Østen herskende Skik, at lade Husets hæsligste Side vende mod Gaden, og overhoved forsømme enhver Udsmykning af Husets Yderside, medens man derimod udstyrer de indre Dele, der vende til Gaardsrummet, med al den Pragt, man kan overkomme.
Dog, for den Rejsende fra Norden, der første Gang er i Rom, varer det altid nogen og det temmelig lang Tid, inden han lærer disse forsonende Elementer tilbørligt at kjende, især naar han kommer i Hjertet af Vinteren og Vegetationen saaledes er fattigere, medens de altid smudsige Gader ikke engang have den Fordeel, at de ere tørre, men derimod somoftest
