S. 366 heder det: „Hjón, Ægtefolk = Skr. jug, et Par, af jugh, at forene. Atter en Fejl af det værste Slags, thi hjón, hjún, angels. hív, familia, got. heiv, (hvoraf heivafrauja, paterfamilias), staar regelmæss. for hivn eller hivun, hvor n er den gamle Neutralendelse, der endnu er tilbage i det oldsvenske þøn, oldn. þau. At man i det Bergenske udtaler hjún som Jun, er ikke underligere end at vi udtale Hjul som Jul. I den kyndige Sprogforskers Øine viser hjón sig altsaa strax som en Repræsentant for den oprindelige Rod hiv, og hvad Lighed denne frembyder med jug give vi enhver at betænke. Jug svarer desuden ganske til det lat. jugum, ligesom jugh til jungo; til jug og jugum svarer regelmæss. det Russ. igo, det gotiske juk, Angels. geoc, Nytydsk Joch, oldnorsk ok,[1] dansk „Aag“. Det er altsaa ok, ikke hjón, som burde have været sammenstillet med jug, og dette viser blandt andet, hvor fremmed Ff. er for den oldnorske Lydlæres første Elementer.“
Et saadant Raisonnement vilde M. ikke have ført, om han havde anet, at H i vort Oldsprog, Gotisk m. fl. er en Levning af et gammelt Præformativ, analogt med det sildigere sam, sanskr. sam, sa, saha, græsk σον, persisk hem, oldpersisk ha, lat. com, con, og han derhos havde betænkt at G ikke sjelden gaaer over til V, ligesom K til HV og V. Man vil see, hvorledes hjón paa en simpel Maade er sammensat af h + juv (for jug) + n, Neutralendelse, aldeles som lat. conjugium af con + jug + m, og at hjón forholder sig til ok aldeles som conjugium til jugum, som sanskr. samjoga, inderlig Forening, Samliv, til joga, Aag. Naar jeg i Afhandlingen hellere har brugt jug end somjoga til Sammenl. med hjón da er det, fordi Ligheden er større, og Roden den samme. Der var nemlig ikke Plads til at motivere enhver Sammenligning.
S. 365 heder det; „Beðja, Hustru, sætter Ff. sammen med Skr. badhû en Kvinde. En stor Fejltagelse, thi ej at tale om, at Skr. B i Regelen ej har noget tilsvarende i Got. eller Oldn. som Begyndelsesbogstav, er beðja kun en Afledning af beð, Seng, gotisk badi, angels. bedd, hvoraf ogsaa det angels. gebedda, aldeles svarende til beðja, egentl. Sengkammeratinde, conthoralis, ἄλοχος, σύνευνος Her er altsaa en tilfældig, afledet Betydning tagen for den oprindelige, og Ord, der intet have at bestille med hinanden, urigtigen sammenstillede“.
- ↑ Oldn. udelader nemlig altid et oprindeligt J i Begyndelsen af Ord, f. Ex. ungr, Tydsk jung, Angels. geong; ár, Tydsk Jahr, Angels. geár, o. s. v.
