Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 2.djvu/686

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
2

en saadan mod en media og denne igjen mod en tenuis. Denne Regel anvender M. i fuld Strænghed som Maalestok for Rigtigheden af mange af mine Sammenligninger, og, da han finder, at flere af dem ej stemme med Regelen, erklærer han dem uden videre for urigtige. Herved har jeg Følgende at bemærke: Ligesom Sprogsammenligningerne før Grimms Tid antoge Lighed i Lyd og Betydning for tilstrækkelig Garantie for Ordenes Slægtskab, og derved blandede Sandt og Falskt med hinanden, saaledes ere Enkelte nu tilbøielige til at gaae til den modsatte Yderlighed, ikke at ville erkjende nogen Sammenlignings Rigtighed, med mindre den kan indordnes under Regler som de vilkaarligen tillægge Exclusivitet. Jeg har dog ikke stødt paa Nogen, som i dette Stykke gaaer saa vidt som Prof. M. der ikke alene S. 355 dadler Grimm selv, fordi han har tilladt sig en Undtagelse (af samme Beskaffenhed som de, M. hos mig erklærer for Feil), men endog ikke betænker sig paa at fremsætte som Regel (S. 356) „at fuldkommen Identitet af Lyd mellem Ord, som tilhøre Sprog paa forskjelligt Lydtrin, netop vidner om, at de sammenlignende Ord ikke ere beslægtede.“

See vi hen, hvorledes denne Sag betragtes af Europas Koryphæer i den sammenlignende Sprogvidenskab, Grimm, Bopp og Pott, ville vi finde, at Resultatet ikke taler til Fordeel for Ms. Anskuelse. At Grimm ikke fordrer saadan Exclusivitet for sin Regel, som M. tillægger den, have vi allerede seet, ligesom man i hans Grammatik finder mange flere Exempler derpaa, i det han jævnligen har Sammenligninger, som han kalder „unorganisch“, d. e. ikke stemmende med Regelen, men ikke desmindre rigtige. Han fordrer ikke mere Hensyn til Regelen end, at man i Tvivlstilfælde skal give den Fortrin; saaledes sigerhan i Fortalen til tredie Udgave af Grammatikkens 1ste Deel S. XIV: „alle methode hängt aber davon ab, dass man dem gesetz vor der anomalie und der regel von der ausnahme den rang lasse“. I sin Geschichte der deutschen Sprache I. S. 4l6 flg. omtaler han dernæst en Mængde Undtagelser fra Regelen, og siger, efter at have omtalt to Arter af saadanne S. 419: „Eine dritte unter keinen dieser geschitspuncte reihe von ausnahmen kann sich auf vollständigere feinere zerlegung einzelner lautreihen grunden, wie sie zumal das sanskrit darlegt, welche auf das eingeschränkte lautverhältnis anderer sprechen keine unmittelbare anwendung leidet, sondem scheinbar es verwirrt“. At Potts Grundsætninger afvige fra Ms. kan sees deels deraf, at han ikke sjelden bruger