670
dræbte endeel Kjøbmænd fra Ladoga og Novgorod og andre græsk-katolske Christne, der opholdt sig i Karelen. Med de sparsomme Efterretninger, vi fra denne Tid have om Norges Anliggender, kunne vi ikke vide, om ej disse Fiendtligheder i Karelen netop ere udgaaede fra Norge; om ikke norske Agenter have faaet Karelerne til at gjøre Oprør, men disse derpaa, bragte i Knibe af Russerne, have taget deres Tilflugt til det nærmeste Sted, hvor de kunde være i Sikkerhed, nemlig den svenske Grændsefæstning Viborg. Men da de Svenske nu engang paany vare blevne indviklede i Krigen, fortsatte de den paa deres egen Haand, idet de plyndrede Onegasøens Bredder, opbrændte Forstaden til Ladoga og forsøgte at bemægtige sig Koporje, uden at kunne indtage den, men maatte trække sig tilbage efterat have afviist den novgorodske Possadnik Feodors Fredsforslag. Russerne forfulgte dem lige til Viborg, hvis Omegn de herjede. Befalingsmanden paa Viborg, der nu var en anden end ved Krigens Begyndelse, skal, som det heder, have ladet Russerne vide, at hans Formand havde begyndt Krigen paa egen Haand, og at Kongen ønskede Fred Ogsaa dette synes at vidne om, at denne Krig fra først af ikke vedkom Sverige.[1] Og, siges der videre, Russerne sendte et Gesandtskab til Magnus, hvilken de traf i Norge (det murmanske Land) i Staden Ludoli.[2] Dette Navn, som Karamsin urigtigt forklarer med „Lund“ i Skaane, er derimod aabenbart, efter hvad Hr. Hildebrand viser, Lødøse ved Gøtaelven (Ludoli f. Ludosi), thi da Lødøse dengang kun ved denne Elv adskiltes fra Norge, hvor den havde saagodtsom en Forstad, den saakaldte Torskebakke,[3] og hvormed den vistnok stod i ligesaa levende Forbindelse, som med Gøtaland, kan man lettelig begribe, hvorledes Russerne kunde komme til at
- ↑ Karamsin, IV. S. 197, 198.
- ↑ Hildebrand, Afh., S. 188 Not. Den novgorodske Krønike læser „Ljudvi“, hvorimod Hipping i „Neva og Nyenskans“, citeret af Hildebrand, læser Ludoli.
- ↑ See Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 268. Navnet „Torske“ skrives nu ved en urigtig Etymologi Torrskog, uagtet Folket der i Egnen, hvad jeg af egen Erfaring kan bevidne, tydelig sige „Torske“. Ifølge Lehrberg (S. 232) skal det i de novgorodsde Annaler hede om Freden i Orechovetz, at den sluttedes „po staroy poshline“, hvilket han oversætter „auf die alte Gebühr“ eller „die alte Abgabe“; men da han derhos kort i Forvejen (S. 231) siger, at Freden sluttedes i Tiden omkring vor Frues Fødselsdag, synes det, som om ogsaa han, og det efter Annalerne, har forvexlet begge Fredstraktater; hint Udtryk bliver vel altsaa det samme som det, der ifølge Hr. Hildebrands Hjemmel, og vistnok rigtigere, er oversat „paa de gamle Documenter“.
