669
nelser i alt, hvad der angik Novgorods merkantile Forbindelse ej alene med Norden selv, men ogsaa med Tydskland, erfares af den gamle Udkast-Traktat fra første Halvdeel af det 13de Aarhundrede, som allerede ovenfor er omtalt, og som meddeles i Sartorius’s Samling No. 11 5. Her tales om Sommergjester og Vintergjester (hospites æstivales og hiemales); det Sted i Elven Volkhov (hvilken, som bekjendt, forbinder Ladoga med Ilmen, og som Skibene maatte passere for at komme til Novgorod), hvor der var en Fos eller Strøm, opad hvilken Fartøjerne ej kunde komme uden Folkehjelp, kaldes vorsch, d. e. efter tydsk Udtale Fors (Fos), og den Corporation af Flødningsmænd, som her, under en Oldermands Opsigt, skulde yde de Fremmede Haandrækning mod en vis Taxt, kaldes Vorschkerle, d. e. forskarlar (Fossekarle). Noget længre oppe var en Holme, hvor „Gjesternes“ Skibe skulle lægge til for at fortolde deres Varer; dette Sted kaldes „Gesteueld“, d. e. Gjesternes Plads, paa Russisk Gostinopol. De samme Benævnelser forekomme ogsaa tildeels i Jaroslavs Traktat af 1269 (Sartorius No. 32), hvilken det i flere Henseender skulde være af Interesse at kjende i det russiske Sprog, da maaskee endnu flere Levninger fra den nordiske Terminologi der vilde aabenbare sig.
Den svenske Traktat nævner intet om nogen Termin, efter hvis Udløb Freden skulde ophøre. En saadan forekommer derimod i den norske, thi der siges udtrykkeligt, at Freden er sluttet og bekræftet paa 10 Aar. Fra 1336 eller 1337 af skulde man vel altsaa, uden videre Varsel paa nogen af begge Sider, være berettiget til at fornye Fiendtlighederne, hvis Freden imidlertid ikke selv var bleven fornyet. En saadan Fornyelse af Freden omtales ingensteds, og det er derfor ikke sandsynligt, at den er kommen istand. Ja man kan endog ansee dette som ganske vist, thi de russiske Annaler fortælle udførligt om en Gjentagelse af Fiendtlighederne mellem Sverige og Rusland i Aaret 1337, og dette forklares bedst derved, at da Sverige og Norge vare forenede, maatte Udløbet af Freden mellem Norge og Rusland ogsaa have en Krig mellem Sverige og Rusland til Følge. Karamsin udtrykker sig derfor vistnok neppe rigtigt, naar han siger, at de Svenske brød Freden i Aaret 1337. Freden var i sig selv allerede udløben. Fredsbrudet skal ifølge Karamsin, der vel her, som ellers, støtter sig paa de novgorodske Annaler, have bestaaet deri, at de gave nogle oprørske russiske Kareler Tilflugt i Viborg og siden understøttede dem, da de
