665
Den Bestemmelse i den norske Traktat, at Kongen (altsaa
i nærværende Tilfælde Drotseten Erling Vidkundssøn) skulde
dele og bestemme Grændsen ifølge de ældre Grændseskjel efter
sin Samvittighed, er temmelig paafaldende og viser, at Norge
paa denne Tid maa have haft Overhaand i Krigen, hvilket ogsaa lettelig
lader sig forklare af den daværende Forvirring indtil den
nye Storfyrste Alexander Michailovitsh’s Ankomst. Sandsynligviis
har man lagt den forhen omtalte gamle Vedtægt til Grund,
og dette forklarer ogsaa, hvorfor den er optagen i den Lovcodex,
der efter al Sandsynlighed har tilhørt Erling Vidkundssøn.
Man optog saaledes ikke egentlig bestemte Grændser, men antydede
kun Punkterne, inden hvilke Skatkræverne fra begge
Riger maatte færdes, dog saaledes, at Territorialherredømmet
blev Norges, eftersom Hovedbefolkningen, den finske eller lappiske,
erklæredes for skatskyldig under Norges Konge.
Den svenske Traktat opregner derimod nøjagtigt Grændseskjellene eller Raamerkerne ligefra Sestra Aa nordefter. Beliggenheden af disse Punkter har Hr. Hildebrand, efter senere saakaldte Raagangsbreve og Karter, der forvares i det svenske Rigsarkiv, oplyst med langt større Fuldstændighed og Nøjagtighed, end man kunde have ventet. Hvad der i denne Traktat fornemmelig er paafaldende, er, at den russisk-svenske Grændse gaar, som det i det latinske Exemplar heder, in Helsinghaf. Ved dette Navn, i hvis Sted der i Afskriften af 1537 staar „norr i hafvet,“ men, som Hr. Hildebrand (Diplom. S. 612) oplyser, i andre Raagangsbreve mellem 1400 og 1500 „Norrbodn“, Mare Coen, Kajansalmi, Kaino haf, forstaaes aabenbart hvad vore Forfædre kaldte Helsingjabotn, eller den nordligste, inderste Deel af den saakaldte botniske Bugt, der og, paa Grund af de omkringboende Kvæner (Kainulaiset), som her netop havde deres Hjem, med god Føje kunde kaldes Kvæn- eller Køn-Havet[1] (mare Coen, Kaino Hav), og hvis Omegn den Dag i Dag kaldes Norrbotn. Vi see heraf, at den inderste Deel af Bugten paa hin Tid ej tilhørte Sverige, og at det nuværende Finland og Sverige saaledes ej vare sammenhængende. Dette kan alene forklares paa den Maade, at den inderste Deel af Botnvikens Omgivelser i hine Tider endnu regnedes til Lap- eller Finmarken, og følgelig betragtedes som staaende under norsk Højhed, dog saaledes, at Russerne, i Betragtning af deres gamle Ret til
- ↑ Formen Kœnir, Kønir istedetfor Kvænir (ligesom Sœnskr f. svænskr) forekommer i Fundinn Noregr.
