661
Hertug kysset Korset paa alle Novgorodernes Vegne, og Haakon paa sin Konges og hele Norges Riges Vegne. 10) Ved Traktatens Afslutning fungerede Vernekin som Tolk. 11) Ogsaa Indbyggerne af „Sauløke“ ere indbefattede i Freden. 12) Hvo som bryder Freden, ham straffe Gud. 13) Denne Fred, der skal gjelde i den ovennævnte Række af Aar, bekræftes ved Biskopens, Borggrevens og Hertugens Indsegl. Dateret 3 Juni 1326.
Det er charakteristisk nok for Maaden, hvorpaa Affærerne med Rusland i denne Tid bleve drevne, at det ej engang ved Kong Magnus Erikssøns Titel anføres i det svenske Document, at han var Konge i Norge. Man finder ellers Magnus i alle svenske Documenter kaldet „Rex Sveciæ et Norvegiæ“ o. s. v., ligesom og i alle norske „Noregs, Svia“ o. s. v. konungr. Men her kaldes han i Traktaten af 1323 kun Sveriges Konge, uden Antydning om, at han tillige herskede over Norge.
For at forstaa Intimationen maa man kjende noget nærmere til Novgorods Forfatning paa denne Tid. Novgorod, Rigets gamle Hovedstad, havde ved sin fordeelagtige Beliggenhed for Handelen tiltaget saaledes i Folketal, Rigdom og Magt paa samme Tid, som Storfyrsternes Magt deels ved Rigets Deling, deels ved Tatarernes Vælde aftog, at Staden, uagtet den tilsyneladende endnu erkjendte Storfyrsternes Højhed, i Virkeligheden var en Republik, hvis Borgere regjerede sig selv, med Lehnsmanden (Possadnik) og Tusendmanden eller Krigsanføreren (Tysjatskoj) i Spidsen. Disse Embedsmænd udvalgte de selv. Storfyrsterne fandt Opholdet i Novgorod under saadanne Omstændigheder lidet behageligt og opholdt sig kun korte Stunder der; undertiden bleve de og forjagede. Naar Storfyrsten saaledes var fraværende, traadte Biskopen eller Erkebiskopen i hans Sted som Vladyka eller Herre. I alle offentlige Documenter, udstedte for eller af Staten Novgorod, nævnes derfor ikke Storfyrsten eller Biskopen alene, men ogsaa Possadniken, Tysjatskojen og Borgerne.[1] Saaledes optræde i det ældste nu existerende novgorodske Document paa Russisk, nemlig Novgorodernes Erkjendelse af Storfyrst Jaroslav Jaroslavitsh som Overherre 1264, Erkebiskopen, Possadniken Michael, Tysjatskojen Kodrat som Udstedere i Staden Novgorods og dens Borgeres, saavel de Fornemstes som de
- ↑ Istedetfor „Possadnik“ nævnes undertiden Kongens „Namestnik“ d. e. ligeledes Vicarius, Statholder, „Lieutenant“, hvilket maaskee betegner det samme, da ogsaa Possadniken oprindelig ansaaes som Storfyrstens Statholder. „Namestnik“ nævnes saaledes i Tevsiner-Traktaten af 1595.
