654
ger ved Navn Finner havde gjort store Voldshandlinger der i Landet og søgt at indføre Hedenskabet og udrydde Christendommen, hvorfor han giver alle dem, der døde, forsvarende Landet mod dem og efter aflagt Poenitentse m. m., den samme Aflad, som tilkom dem, der kæmpede for det hellige Land (Suhm, Hist. af Dmk. XII, S. 82). Heraf seer man, at Russerne og Karelerne nu ogsaa have faaet Finnerne til at gjøre Opstand og slutte sig til dem. Til denne Periode hører det Angreb, Russerne foretog paa Haalogaland, ved hvilket de endog opbrændte Rigsforstanderen Hr. Erling Vidkundssøns Gaard (1323[1]). Men forresten synes man i begge Rigerne endnu ingen Tanke at have haft om at operere i Fællesskab. Der er ikke engang Tale om Krigsforetagender fra Norges Side, men kun om Forberedelser dertil. Derimod erfare vi, deels af Diplomer, deels af de svenske og russiske Aarbøger, at Sverige i Aarene 1320–1323 virkelig førte Krig med Rusland. Hr. Hildebrand paapeger flere i „Svenskt Diplomatarium” optagne Breve af 1320 og 1321, hvoraf man erfarer, at Viborg Slot i disse Aar har været i Russernes Vold, eftersom der handles om dets Tilbageløsning for en vis Pengesum. Saavel de svenske som de russiske Aarbøger melde, at den daværende novgorodske Storfyrste Jurje (Georg) Danilovitsh i Aaret 1322 forgjeves belejrede Viborg, som altsaa i Forvejen virkelig maa have været gjenløst af de Svenske. I det følgende Aar (1323) anlagde Novgoroderne under Storfyrste Jurje en ny Stad eller Fæstning ved den øvre Munding af Neva, hvor den løber ud af Ladoga, paa Øen Orechov, eller, som den paa svensk kaldes, Nøtø („Orech“ betyder nemlig „en Nød“). Denne Borg fik Navnet Orechovetz, paa Svensk Nøteborg; det er den nuværende Schlüsselburg. Her indfandt sig endnu samme Aar Gesandter fra Sverige for at underhandle om Fred, hvilken og, som vi ville see, kom i Stand med store Opoffrelser fra Russernes Side. Men det giver kun en daarlig Forestilling om Sammenholdet mellem begge de forenede Riger og overhoved om de kongelige Omgivelsers Statsklogskab, at der ved disse Underhandlinger ikke var mindste Tale om Norge, og at tvertimod Norge endnu vedblev i nogle Aar at ligge i Fejde med Rusland, inden særskilt Fred for Norges Vedkommende kunde blive sluttet. Paa samme Tid, Underhandlingerne førtes mellem de Svenske og Russerne i Orechovetz, har maaskee hint russiske Herje-
- ↑ Ísl. Annalar, S. 218.
