646
Mening, at den skal søges i Fællesdistriktet, fare og søger den i Vestfinmarken, gjenfinde vi den strax i Lyngstuen, det høje Forbjerg mellem Lyngsfjord og Ulfsfjord, der endnu den Dag idag bærer hint Navn. Mæleaaen, der nævnes som Ydergrændsen tilfjelds, skulde efter Angivelsen ligge lige op for Lyngstuen. Navnet „Mæle“ viser sig strax at være en Omlydsform af „Maal“; nu vide vi, at den anden Fjord, regnet fra Ulfsfjord, der skærer sig ind i Landet, heder Malangen (Málangr), d. e. Maal-Fjorden, der igjen øjensynlig har dette Navn, fordi den løber ind til Maals-Dalen og optager Maals-Elven.[1] Undersøge vi nu Maalselvens Løb, saa ville vi finde, at den udspringer paa Kjølen netop lige i Syd for Lyngstuen, og at den saaledes netop maa være Grændsebestemmelsens Mæle-Aa. Den yderste Linje mod Vest, hvilken Russerne ej maatte passere, var en Linje fra Lyngstuen opad Lyngs-Halvøen og østenfor Balsfjorden til henimod Rosta-Vandene, hvor Maals-Elven har sit Udspring, og hvorfra tillige Lainio-Elven løber mod Øst ned til Torneaaen. Det er ogsaa naturligt, at Grændsen omtrent ved Aaret 1310 maatte drages her. Vi erfare nemlig af Haakon Haakonssøns Saga, at han lod opføre en Kirke paa Tromsø og christnede dette Kirkesogn, hvilket antyder, at Nordmændenes Nedsættelser allerede paa hans Tid naaede did, og at enkelte Søfinner derved ogsaa bleve vundne for Christendommen. Men stort videre kunne Nordmændene heller ikke være komne i 1310, da Kirken paa Tromsø endnu i den Pavebulle af 1308, hvorved de 14 kgl. Kapeller oprettedes, kaldtes ecelesia de Trums juxta paganos. Paa den anden Side vide vi af Rymbegla (S. 330), at Malangen i sin Tid regnedes for den yderste Grændse mellem Finmarken og Bumændene. Da det her tilføjes, at Lengvik Kirke ved Malangen er den nordligste i Verden, sees det tydeligt, at denne Angivelse er ældre end Opførelsen af Tromsø Kirke, medens den dog heller ikke kan være ældre end Kong Haakon Haakonssøns Regjeringstid, siden hans Saga ogsaa fortæller om ham, at han christnede mange Bjarmer, der havde flygtet østfra for Tatarernes Skyld, og gav dem Fjorden Malangen. Denne Indvandring af Bjarmerne maa sandsynligviis have fundet Sted omkring 1240, paa hvilken Tid Tatarernes Ødelæggelsestog især hjemsøgte de nordlige Dele af det russiske Rige. Opførelsen af Tromsø Kirke maa saaledes henføres til de
- ↑ Udtalen og Skrivemaaden „Monselv“, der i den senere Tid har indsneget sig, er aldeles urigtig. Paa Pontoppidans Kart (hvor forresten Maals-Elven og Bardu-Elven forvexles) staar endnu „Mals Elv“. Ogsaa „Maaltinden“ i Nærheden af Malangen og Maalselven viser, at Udtalen „Monselv“ er fejlagtig.
