Hopp til innhold

Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 2.djvu/628

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

624

have efterseet, siges det slet ikke, i hvilket Kapitel af Hirdskraa eller paa hvilken Maade denne Bestemmelse er fremsat. Da man paa Neikters Tid ikke i Sverige havde andre Haandskrifter af Hirdskraa end de, som nu findes der; da Neikter desuden vistnok ikke engang har benyttet disse, da lidet bekjendte, Haandskrifter, men alene den dolmerske Udgave eller den svenske Bearbejdelse efter Arild Huitfeldts, og da hverken hine Haandskrifter eller Udgaven eller noget andet Haandskrift indeholde et Ord om hiin Bestemmelse: er det aabenbart, at enten Neikter selv eller den, som gav ham Notitsen, har faret med Limstangen. Man var i de forrige Aarhundreder i Sverige ikke saa bange for at forfærdige historiske Opdigtelser (som Hjalmars og Ramers Saga o. a. d.), og det er derfor ikke saa usandsynligt, at en Efterfølger af Rudbeck her kan have fabrikeret en lignende, som Neikter, der selv synes at have været en paalidelig Mand, i god Tro benyttede.

En Fejltagelse af det samme Slags som den nys berørte Henførelse af Jötner og Aser til Norden alene, er det, naar Forf. S. 89 udleder enkelte i Norden brugelige Egennavne, som Finn, Harald, Hroar, Inger, Rolf, fra det tschudisk-finske Sprog, thi han har her overseet, at de fleste af dem ogsaa, men naturligviis i en fra den nordiske dialektforskjellig Form, forekomme hos Tydskerne, og Fejltagelsen bliver dobbelt, fordi han overhoved har villet udlede Navnene fra Finsken og ej har formaaet at indsee deres ægte germaniske Oprindelse og Sammensætning. Harald, Angelsaxisk Harold, Oldsaxisk Heriold, er intet andet end en Sammensætning af de oldtydske Rodord Hari (hvoraf Gotisk har harjis, Oldnorsk herr, Angelsaxisk here, Nytydsk Heer, Dansk Hær) og Vald, ɔ: Magt; altsaa „Hær-Vælderen“, den over Hæren Raadende; Navnet gjenkjendes allerede hos Tacitus i hans Chartiovalda dux Batavorum (Ann. II. 11). Hróarr er sammensat af det oprindelige Hroþ (d. e. Hæder, Oldtydsk hruod, Angels. og Oldn. hróð) og det ovennævnte Hari, der bruges i saamange Navnsammensætninger og i Oldnorsk altid ved denne Lejlighed bliver til -arr, f. Ex. Gunþahari, Frankisk Gunthachar, Tydsk Günther, Angels. Gúðhere, Norsk Gunn-arr; Uhtahari, Angels. Ohthere, Norsk Ótt-arr; paa samme Maade Hróþ-hari, Angelsaxisk Hródhere, Norsk Hró-arr med assimileret ð: det er det selvsamme Navn, vi i den longobardiske Kongerække gjenfinde som Rothari eller Rotharis. Inger er kun en Sammendragning af Ingigerðr, der er sammensat af Ingi, egentlig Yngvi eller Ingvi, Navnet