540
maa derhos tage noget billigt Hensyn til Norges særegne Stilling, den nemlig, at det er udgaaet fra Underkastelsen under Danmark som en selvstændig Stat, bibeholdende for største Delen den under Foreningsperioden indrettede Administration; det gik ikke over til at blive nogen Provinds af en anden Stat, hvis Indretninger det maatte antage, som f. Ex. Bahuuslen, da det afstodes til Sverige. Om Norge under saadanne Omstændigheder skulde ønske at komme i Besiddelse af de Regjeringsprotokoller, hvoraf alle disse Indretningers gradvise Udvikling kan studeres, og den organiske Sammenhæng mellem Nutidens og en fjern Fortids Institutioner lader sig paavise, vil neppe nogen rimelig Mand finde underligt, ligesaalidt som han vil finde det ubilligt, om et saadant Ønske fremsættes. Ikkedestomindre vil jeg ingenlunde paastaa, at vi her have nogen i den strenge Ret begrundet Fordring. Naar Hr. Allen ellers yttrer, at vi allerede to Gange have faaet de samme Papirer, som om der begge Gange var viist en Villighed fra Danmarks Side, saa maa vi dog bemærke, at der med Hensyn til den første Gang, efter hvad han selv oplyser, hverken kan være Tale om Villighed eller Uvillighed; thi hvad der da skete, reducerer sig altsaa dertil, at Norge har modtaget de Breve, som Regjeringen har tilskrevet det. Det er dog ikke noget at takke for.
Vi have saaledes viist, at Norge har ubestrideligt og uafviseligt Retskrav paa alle norske Breve i Geheimearkivet fra Perioden før 1380, og ligeledes paa alle fra Personal-Unionstiden fra 1380 til 1537, medens der kunne opstilles grundede Indvendinger mod Fordringerne paa alle norske Dokumenter i Almindelighed mellem 1537 og 1814. Vi have ligeledes omtalt vor retmæssige Fordring paa de arnamagnæanske Diplomer, der kun ved Laan ere komne til Danmark. Derimod kan det ikke falde os ind at paastaa nogen Udlevering af de norske Sager, der, ved Kjøb, Gave eller anden lovlig privat Vej ere blevne danske Samlingers Ejendom. Disse Sager kunne vi blot tænke paa at gjenerhverve gjennem Kjøb eller Bytte. Saavidt om Retsgrunden.
Hvad Fordringens Billighed angaar, da kommer jeg igjen tilbage til de reentnorske Diplomer i Geheimearkivet indtil 1537; Fordringen paa disse er ej alene billig, fordi den er retfærdig, men fordi – her have vi Ret til at anføre denne Grund – disse Dokumenter ingen Vigtighed have for Danmarks Historie. Men naar Hr. Allen mener, at vi anføre denne Billig-
