Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 2.djvu/480

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
476


ved Opsatsens Ende og saaledes endnu ikke fandtes i No. 43, der indeholder Begyndelsen, hvorimod enkelte Noter hist og her vare tilføjede af Garcin de Tassy.

Jeg benytter derhos denne Lejlighed til at fremsætte en Undskyldning, som egentlig burde have været forudskikket, og som jeg ogsaa vilde have forudskikket, hvis jeg, da Trykningen af denne Opsats paabegyndtes, havde troet at skulle behøve at fremkomme med en saadan. Undskyldningen gjelder de uadæqvate, Tegn, jeg har sat istedetfor de Sanskritbogstaver, som man har vedtaget at gjengive i latinsk Skrift ved accentuerede og punkterede Consonanter. Da saadanne ikke fandtes i Trykkeriet og Accent ikke kunde anbringes til de sædvanlige Consonant-Typer, uden at man tillige maatte gjøre Afstanden mellem den Linje, hvor de forekomme, og den næstforegaaende, uforholdsmæssig bred, og paa den Maade vanzire den hele Side, foretrak jeg at hjelpe mig paa anden Maade, om denne end ikke strengt taget var aldeles rigtig, nemlig ved at udtrykke den omspurgte Lyd ved en Combination af Bogstaver, f. Ex. det underprikkede R ifølge Bopps Vergl. Gramm. S. 1 ved ri, det svagt aspirerede s ved zh, det stærkt apirerede med sh, Aspiraterne overhoved ved et tilføjet h, dog saaledes, at ogsaa det palatine eller hvislende G er betegnet med gh, uagtet det ikke er aspireret. Dette er vistnok ikke rigtigt, men det gjaldt her kun at finde en Betegnelse for Bogstaven, der betegnede den som et oprindeligt G. Da dette ej kunde sees af Betegnelsesmaaden j eller dsch, og der i den hele Afhandling ikke var Brug for det egentlige Gh eller for Jh, valgte jeg at skrive Gh.


————————
Om Kilderne til Sveriges Historie i den førchristelige Tid.[1](185l.)

1. I en Anmeldelse af min „Forn-Svenskans och Forn-Norrskans Språkbyggnad“, der omtrent for et Aars Tid siden stod at læse i det svenske Blad „Tiden“,[2] og med hvilken jeg forresten har al Grund til at være tilfreds, findes der (Nr. 78) en Vindication for de ældre svenske Forfatteres Fremstilling af

  1. Annaler for nord. Oldk. og Hist. 1850. S. 291-358.
  2. Anmeldelsens Forfatter var Dr. J. Wahlstrem, nu Redaktør af „Nya Werlden“ i Gøteborg].