Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 2.djvu/467

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
463


Systkin og feðgin (Syster og Broder, Fader og Datter) ere saamegetmindre at antage fremkomne ved en Sammensætning med kyn, Slægt, hvilket Forf. antager, som man har de tilsvarende Ord feðgar ɔ: Fader og Søn, mæðgur, Moder og Datter. Endelsen -in, er kun Neutralendelsen, og g kun den samme Afledningsbogstav, der findes i Verbalendelsen -ga, som vin-ga, gjøre til Ven, frjóf-ga, befrugte. Sit Udsagn, at hiint gin eller kin skulde komme af kyn, tilintetgjør Forf. strax efter ved at sige, at g i det paa samme Maade som feðgin dannede feðgar er beholdt fra Roden geta. Thi kyn og geta have dog intet at bestille med hinanden.

Sál, Sjæl, sammenstilles af Forf. med sâra, den væsentligste Deel af en Ting. Men sál er efter det foreg. sammendraget af saival, Got. saivala, Angels. sávol, Eng. soul, og Ligheden med sâra saaledes kun tilfældig, Sammenstillingen følgelig aldeles falsk.

Geð, Sind, sammenst. med tschétas, kétah, Sind, Forstand. Men til geð svarer det angels. geohðu, hvoraf Sprogforskeren strax med Sikkerhed slutter, at geð er sammendraget af gehð, gotisk gaihþa, opr. gihþa, der saaledes bliver heel uligt kétah.

Gap, troer Ff., er beslægtet med kjaftr. Begyndelsesbogstaverne vise netop Umuligheden deraf. Til gap maatte i Sskr. det tilsvarende Ord begynde med H; dette findes ogsaa i , gabe; jfr. oldn. gína, Tydsk gähnen, Gr. χάω, χαίνω, Lat. hio.

Gaupn, den hule Haand, Angels. geápen, kan umuligt komme af kupâni, der er sammensat af ku, slet, og pâni, Haand, og betyder „kroghændet,“ thi K i Sanskr. gaar ej over til G i Oldn. Ved gaupn tænker man sig nærmest Haanden halv udbredt til Greb, hvorfor gaupn oftest bruges i Betydningen „Haandfuld“; det er det gribende, graadige, man derved har haft for Øje; dette fremgaar klart nok af Slægtskabet med Ordet Gaupa, Gaupe, et glubende Rovdyn

Skati bruges ikke af Skalderne, som Ff. siger, alene om Konger, men om Krigere i Almindelighed, især de gavmilde, see Skalda S. 195. Det har saaledes neppe noget med det zendiske kshaéta at bestille. Nedenfor, S. 23, forekommer skatnar.

Kongr, Konge, er en urigtig, moderniseret Form; konungr er den rette, afledet af kon, kyn, Slægt. Da nu dette svarer til Sskr. ghani, indsees saameget mere, at det ikke kan have noget at gjare med Sskr. kungrâ, legemsstærk, og at Ligheden