Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 2.djvu/466

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
462

Saameget er vist, at det med G begyndende genta, Gjente, i alle Fald ikke kan sammenstilles med kona, som hos Forf.

Mey f. en Mø, meyda (skulde være megða) f. et lidet Pigebarn, kunne ej sammenstilles, da mey svarer til det got. maei; megða er afledet af en Form svarende til Got. magaþs, Tydsk Magd. At dette megaþa ej det afledede megða, bliver at sammenholde med Sanskr. mugdhâ, en ung og elskværdig Kvinde, u er altsaa klart.

Beðja, Hustru, sætter Forf. sammen med Sskr. badhû, en Kvinde. En stor Fejltagelse, thi ej at tale om, at Sskr. B i Regelen ej har noget tilsvarende i Got. eller Oldn. som Begyndelsesbogstav, er beðja kun en Afledning af beð, Seng, Gotisk badi, Angels. bedd, hvoraf ogsaa det angels. gebedda, aldeles svarende til beðja, egentl. Sengkammeratinde, conthoralis', ἄλογος, σύευνας. Her er altsaa en tilfældig, afledet Betydning tagen for den oprindelige, og Ord, der intet have at bestille med hinanden, urigtigen sammenstillede.

Geta, avle. Geta, Got. gitan, er egentlig kun at faa, erhverve, har saaledes intet at bestille med Sskr. Ghan, at avle, (hvoraf ghâti, Slægt), hvilken Rod derimod svarer til det lat gigno, genui, det gr. γένος Gotisk kuni, Oldn. kyn.

Hjón, Egtefolk = Sskr. jug, et Par, af jugh, at forene. Atter en Fejl af det værste Slags, thi hjón, hjún, Angels hiv, familia, Got. heiv (hvoraf heivafrauja, paterfamilias), staar regelmæssig for hivn, eller hívun, hvor n er den gamle Neutralendelse, der endnu er tilbage i det oldsvenske þøn, Oldn. þau. At man i det Bergenske udtaler hjún som Jun, er ikke underligere, end at vi udtale Hjul som Jul. I den kyndige Sprogforskers Øjne viser hjón sig altsaa strax som en Repræsentant for den oprindelige Rod hiv, og hvad Lighed denne frembyder med jug, give vi enhver at betænke. Jug svarer desuden ganske til det lat. jugum, ligesom jugh til jungo; til jug og jugum svarer regelmæssig det Russ. igo, det gotiske juk, Angels. geoc, Nytydsk Joch, Oldnorsk ok,[1] Dansk „Aag.“ Det er altsaa ok, ikke hjón, som burde have været sammenstillet med jug, og dette viser blandt andet, hvor fremmed Forf. er for den oldnorske Lydlæres første Elementer.[2]

  1. Oldn. udelader nemlig altid et oprindeligt J i Begyndelsen af Ord, f. Ex. ungr Tydsk jung, Angels. geong; ár, Tydsk Jahr, Angelsx gedr. o. s. v.
  2. Den germaniske Rod heiv: er ogsaa anvendt i det velbekjendte tydske Ord „Heirath“ (eg. „det Foretagende at stifte Familie“).