kaste dem den tilbørlige kritiske Granskning. Ellers vilde han ikke engang have indrettet sin Sammenligning, som skeet er, eller han vilde have erkjendt, at det idetmindste ikke kan kaldes nogen mærkelig Opdagelse, at Oldnorsk ligner Sanskrit, naar det allerede forlængst er godtgjort, at Gotisk ligner Sanskrit; men at det tvertimod kun er et overflødigt Foretagende, yderligere exempelviis at godtgjøre hiin allerede fuldstændigt anerkjendte og i de germaniske Sprogforskeres Erkjendelse befæstede Sandhed.
Ordsammenligningerne i det første af de tre Skrifter godtgjøre fuldstændigt, hvad jeg her har yttret. Der gives faa af de anførte oldn. Ord, som ikke tillige findes i Gotisk og de øvrige oldtydske Sprog; men den Omstændighed, at dette ej er bemærket, kan ikke andet end hos den i slige Sager Uindviede vække en aldeles falsk Forestilling om, at Oldnorsken og intet andet, eller at idetmindste Oldnorsken fremfor de øvrige germaniske, Sprog staar i hiint Slægtskabsforhold til Sanskrit. Vi tage endeel af Ordene i den Orden, hvori de forekomme: maðr, Got. manna; verr, Mand; Gotisk vair; koner, Kone, Got. kvinô; karl, Angels. ceorl; mær (Mø), beslægtet med mey, Got. mavi; geta, faa, avle, Got. gitan; hjón, Egtefolk, Got. heiv, Angels. hiv; ej at tale om Slægtskabsord som „Fader, Moder, Broder, Syster, Datter.“ Men dette lade vi endda gaa hen som en mindre heldig Redactionsform; større Anke maa vi føre over mange af Sammenligningerne selv som aldeles urigtige, dernæst over Valget af de saakaldte oldnorske Ord, hvoraf mange kun ere Afledsord, ikke Stammeord, (mange aldeles uegte, nyere islandske Former, tagne lige ud af Bjørn Haldorssøns Lexikon), endelig over den fejlagtige Maade, paa hvilken mange af Ordene ere skrevne. Besynderligt nok, at Forf. her ikke heller har benyttet den paalidelige Samling af Rodord, der findes i den nyeste Udgave af Grimms deutsche Grammatik, 1ste Bind, hvor tillige de øvrige germaniske Sprogs Rbdformer findes anførte.
Exempler: Kvendi, Fruentimmer. Kun en afledet Form af kona (eg. kvina, ligesom koma, komme, af kvima). Her burde der altsaa kun være Tale om det sidste, Gotisk kvinô At Sskr. kanjâ og Zend kainé, Pige, skulde have noget dermed at skaffe, strider mod Lydfremskydnings-Reglerne, efter hvilken man istf. K i Got.-Oldn. skulde søge G, eller Gh i Sanskr., G i Gr.-Latin, hvorfor ogsaa det af Forf. senere omtalte ghani bliver den rette Form, svarende til det græske γυνή (eg. gvine) = kvina, Kone.
