saare vigtige, Ffs. Methode i Almindelighed betegnende Omstændighed, at Oldnorskens Former ere underkastede en umiddelbar Sammenligning med Sanskrit, uden at noget Forsøg er skeet paa at reducere dem til deres ældste Form, eller idetmindste ved Hjelp af Gotisken og de øvrige oldgerm. Tungemaal at udfinde, hvorledes de omtrentligt have seet ud, førend den for Oldn. charakteristiske Aflednings- og Assimilationsproces fandt Sted. Vistnok anfører Ff. i Skriftet litr. b S. 28, 29 nogle gotiske Verbalflexioner og i litr. c. det relative Pronomens og endeel relative Conjunctioners Former saavel i Gotisk som i andre oldgermaniske og indogermaniske Sprog; men deels ere disse Sammenstillinger saa faa, at de næsten forsvinde i Forhold til den øvrige Masse; deels viser det sig aabenbart, at de ikke skyldes den inderlige Overbeviisning om Nødvendigheden af saadanne Sammenstillinger overalt, hvor de paa nogen mulig Maade kunne finde Sted, men alene tilfældige Omstændigheder, fornemmelig den, at de ere lettere at faa istand, end Sammenstillinger af Lexicalia; deels ere de endog ikke altid rigtige.[1] Endelig maa det ogsaa erindres, at de kortere Pronominal- og Partikelformer have forholdsviis været mindre udsatte for Afslibning og Assimilation, og at Sammenstillingen saaledes for deres Vedkommende giver mindre Udbytte og bedre kunde savnes, end ved de langt vigtigere Nominal- og Verbal-Former, hvor hiin Proces har haft videst Raaderum, og hvor man allermindst kan undvære de Oplysninger, som de beslægtede Sprog give. Og dog er det netop her, hvor Ff. har betragtet de øvrige oldgermaniske Sprog næsten, som om de ikke existerede. Ff. har her baaret sig ad, omtrent som han vilde bestemme en Mynts Lighed med en anden efter et ved langvarig Brug afslidt Exemplar, istedetfor at benytte et, hvor Præget endnu har sin fulde Skarphed. At rigtignok flere Ligheder paa hiin Viis fremkomme, er unegteligt, thi et halv afslidt Profil, der kun frembyder de tarveligste Omrids af det menneskelige Hoved, kan ofte siges at ligne hvad Ansigt det skal være, men en saadan Lighed har naturligviis intet at betyde. Nogle Yt-
- ↑ F. Ex. naar Forf. S. 6 uden Videre nævner got. íbai og jabai som begge svarende til Oldn. ef, og Pag. 4 anfører det angels. Demonstrativ se, seo, þät, som om det brugtes til ogsaa at betegne Relativum, uagtet det aldeles ikke kan faa relativ Betydning uden ved Tilføjelsen af encl. þe, der her ganske svarer til Oldn. er, saaledes Angels se þe, seo þe, þätte [f. þät þe) = Oldn. sá er, sit er, þat er. [Sml. dog Prof. Holmboes Svar Side 9.]
