ogsaa naturligviis de større Analogier i Sproget, eller kort sagtv det hele Sprog. Og i Medhold deraf tager jeg ikke i Betænkning at udtale den Mening, at en Sammenligning mellem Oldnorsk og hvilketsomhelst andet Sprog udenfor den germaniske Stamme, følgelig og med Sanskrit, bliver ufuldkommen og utilfredsstillende, ja endog vildledende, hvis ikke ogsaa de sideordnede og overordnede germaniske Sprog tages med, saaledes at man ved en foreløbig Sammenligning mellem de germaniske Sprog indbyrdes udsondrer det Fælles, det Charakteristiske, det Oprindelige, fra det Specielle eller Tilfældige og saavidt muligt søger at bringe enhver Form tilbage til dens ældste Skikkelse i hvad der engang maa have været det germaniske Fællesprog. Dette lettes meget derved, at det gotiske Sprog endnu fremstiller saamange urgermaniske Former, eller Former som i alle Fald maa komme de urgermaniske meget nær. Ved at benytte Gotisken udsætter man sig mindst for at forvexle væsentlige med uvæsentlige Former. Bopp har derfor ogsaa i sin sammenl. Grammatik nærmest holdt sig til det Gotiske, idet han dog, hvor dette ej slaar til, har søgt Oplysning fra andre Mundarter, især den Oldhøjtydske. Men at ville sammenligne Oldnorsk umiddelbart med Sanskrit, springende Gotisken forbi eller uden at reducere de oldnorske Former idetmindste til samme Stadium som de gotiske, maa efter det ovenfor Udviklede ansees som en forfejlet Bestræbelse og som neppe kan antages forenelig med det lingvistiske Instinkt, den sproglige Takt, der uomgængelig udfordres til en Sprogsammenligning af dette Slags, naar den skal blive tilbørlig, og som alene erhverves ved grundigt Studium af og udtømmende Kjendskab til det Sprogs indre og ydre Relationer og etymologiske Analogier, man ved Sammenligningen vil belyse.
Spørge vi nu, hvorvidt Forfatteren af de ovenanførte sprogsammenlignende Skrifter er gaaen frem efter den her betegnede Methode, eller har lagt en saadan sproglig, paa Fortrolighed med Sprogets Analogier grundet Takt for Dagen, da maa vi besvare dette Spørgsmaal ligefrem benegtende. Vi skulle i det Følgende anføre Exempler, der, som det forekommer os, tilfulde godtgjøre den her fremsatte Dom, eller at den i de foreliggende Skrifter anvendte Fremgangsmaade med Føje kan henføres til det Slags Etymologiseren, vi i det Foregaaende have betegnet som vild og følgelig vildledende.
Her møder os for det første den, som det forekommer os,
