deraf.[1] Det er bekjendt, at Spanierne ofte forandre et F i Begyndelsen af Ord til H og saaledes sige Hernando istedetfor Fernando; saavelsom at de inde i Ord ombytte li, det italienske gli, med j; det er altsaa ganske simpelt og regelmæssigt, at de gjengive det latinske filius, det italienske figlio, ved hijo, ligesom folium, ital. foglia, bliver hoja; hvor afsindigt var det nu ikke at udlede hijo (Søn) af det græske hyios? Enhvers sunde Sands tilsiger ligeledes, at man f. Ex. ikke sammenligner det franske âme, âne umiddelbart med et tilsvarende Ord af en anden Sprogstamme, saa længe man har det latinske anima og asinus som de oprindelige, uforvanskede Former. Man kan sammenligne den franske Form med den spanske, italienske, fordi de alle tre staa i lige fjernt eller nært Afledningsforhold til det Latinske; men gaa vi udenfor Stammen, maa de afledede Sprog lade sig repræsentere af Modersproget, der nu som Individ optræder i deres Sted. Sammenligner Naturforskeren en Hund med en Kat, da sammenligner han ikke denne eller hiin enkelte Hund med en enkelt, bestemt Kat; han seer bort fra det Tilfældige, hvilket han ved Sammenligning af mange til een Art hørende Individer har lært at kjende som saadant; han vogter sig for at lade sig vildlede deraf og erklærer f. Ex. ikke en Skjødehund for at være af Løveart, fordi den tilfældigvis har en Man, der ligner Løvens, eller en Kat, der har mistet Halen, for at være af Hare-Slægt. I Forhold til Overafdelingens Mærker maa altid Underafdelingens ansees som uvæsentlige Tilfældigheder, og saaledes sees bort fra, hvor enten en Underafdeling sammenlignes med en anden, der hører under en anden Overafdeling, eller hvor en Underafde1ing sammenlignes med en Overafdeling. Men da i det sidste Tilfælde alle den enkelte Underafdelings særegne Artsmærker træde ud af Betragtning, er det klart, at Sammenligningen vilde blive meget mangelagtig, hvis man ikke udfyldte Mangelen ved ogsaa at tage Hensyn til de øvrige, under samme Kategori henhørende Underafdelinger. Med andre Ord, Sammenligningen vil ikke fuldstændigt kunne finde Sted uden mellem sideordnede Led. Den maa skee, som Juristerne kalde det, in stirpes, ikke in capita.
Hvad der gjelder de enkelte Former i et Sprog, gjelder
- ↑ Ved saadanne Sammenstillinger maa vi tænke paa vor Christiania-Almues Forklaring af Corps de Garde ved Kortergaarden, Escarpe du Nord ved Skarpsno, Sverdfegerbakken ved Svartfejerbakken og lignende.
