Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 2.djvu/452

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
448
Slavisk: dva tri tshetyri pjat’ (pjant?) shest’ sedm’ osm’ nevjat’ desjat
Littauisk: du trys keturi penki szeszvi septyni asztůni newyni deszimt
Græsk: dyo trís pettares pente (pempe) hex hepta octo ennea deca
Latin: duo tres patuor pimpe sex septem octo novem decem
Gotisk: tvai þrîs fidvôr fimf six sibun ahtau niun tihun
Oldnorsk: tvair þrír fidrór-ir fimm sex sjau (sivu) ahta níu tíu (opr. tih-u)

Af denne Sammenstilling faar man vel en Anelse om, at Sanskrit er beslægtet med alle de europæiske Sprog, hvis Talord ere anførte, men at Gotisken eller Oldnorsken, overhoved de germaniske Sprog, ikke staa Sanskrit nærmere, men snarere fjernere end de sydeuropæiske og især de slaviske, og lettiske Sprog. Og denne Anelse vil man ved et nøjere Studium af de nævnte Sprogs indbyrdes Relationer finde aldeles bekræftet.

Af de anførte Tal vil man allerede have bemærket Exempler paa et for det sammenlignende germaniske Sprogstudium særdeles vigtigt phonetisk Phænomen. I de Talord, der betegne Fem, svarer P i Sanskrit, Zend, Slavisk, Littauisk, Latin og Kymrisk til F i Gotisk, Oldnorsk og Angelsaxisk. Det samme er paa det nærmeste Tilfældet i Talordene for Fire. I Talordene for To og Ti svarer E i de førstnævnte Sprog til T i Gotisk etc.; i Talordet for Tre svarer T i de førstnævnte til þ (Th) i Gotisk. Omhyggelige Undersøgelser have viist, at den Analogi, som allerede herved er antydet, gjør sig gjeldende gjennem alle de tre Klasser af de saakaldte stumme Consonanter i deres forskjellige Grader. Sammenligner man Rodkonsonanten i et Ord af den førstnævnte Sproggruppe med Rodkonsonanten i det tilsvarende Ord af det Gotiske eller Oldnorske, vil man finde, at de tilsvarende Rodkonsonanter i begge Ord ej ere de samme, men at den i Regelen altid befinder sig et Skridt videre, eller længere tilbage (eftersom man regner det) isamme Organklasse, end den anden, og at denne Fremskydning ikke er vilkaarlig, men i enhver Organklasse strengt følger den samme Analogi. Man vil saaledes finde, at

en Muta¹ i Sanskrit etc. svarer til en Aspirata i Gotisk og Oldn.
en Aspirata Media
en Media Muta¹

Tager man f. Ex. Tungebogstavernes Klasse, T, Th, D, Og skriver dem i ligestor Afstand og i den samme Orden udenfor ¹ [Paa begge Steder er ved Uagtsomhed skrevet Muta istedetfor Tenuis].