Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 2.djvu/437

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
433
Anmeldelse af Ivar Aasens og C. A. Holmboes Sprogarbejder.[1]
1. Ordbog over det norske Folkesprog, af Ivar Aasen. Udgivet efter det Kgl. Norske Vibenskabs-Selskabs Foranstaltning og paa dets Bekostning. Kristiania l850. 639 S. 8vo og Fortale XV S.
2. a. Sanskrit og Oldnorsk, en sprogsammenlignende Afhandling, af C. A. Holmboe, Professor i de østerlandske Sprog ved Norges Universitet. Chr. 1846. (Universitetsprogram.) 32 S. 4to og Fortale VI S.
b. Det oldnorske Verbum, oplyst ved Sammenligning med Sanskrit og andre Sprog af samme Æt. Af C. A. Holmboe. Chr. l848. (Universitetsprogram med Forelæsnings-Katalogen for 1ste Halvaar 1848). 34 S. 4to og Fortale IV S.
c. Om Pronomen relativum og nogle relative Conjunctioner i vort Oldsprog. Af C. A. Holmboe. Chr. 1850. (Universitetsprogram for 2det Halvaar 1850). 12 S. 4to.


Vi sammenstille med Flid de ovenfor opregnede Skrifter, da man af en saadan Sammenstilling lettest danner sig et Begreb om den Iver, hvormed vort Nationalsprog nu af vore egne Videnskabsmænd studeres i dets forskjellige stadier. Medens Ivar Aasens Ordbog fastholder det nærværende nationale Sprogstof og viser dets Forhold til det ældre, der gjennem Edda- og Saga-Literaturen forlængst har været Sprogforskerne bekjendt, om end under en fejlagtig Benævnelse, søger Prof. Holmboe at paavise dette ældre Sprogs Slægtskab med et af de ældste endnu bekjendte og forlængesiden uddøde indogermaniske Tungemaal.

Der er imidlertid den Forskjel mellem begge Forfatteres Øjemed, at medens den sidste udtrykkeligen har til Hensigt at paavise og ved Exempler oplyse Slægtskabet mellem vort Oldsprog og hiint ældgamle asiatiske Sprog, er en saadan Paapegelse af vort nyere Folkesprogs Nedstammen fra det Oldnorske ingenlunde Ordbogens egentlige Formaal, hvilket blot er at fremstille Folkesprogets Ord, saadanne som de nu ere, i en reen og uforvansket Form, med nøjagtige Forklaringer. At tilføje ethvert Ord den tilsvarende Form i Oldsproget var her kun en Bisag, strengt taget var det endog overflødigt, eftersom de fleste Ord, rigtigt skrevne, endnu ere de selvsamme, som de vare i Sagatiden, og den nyere Forms tilsyneladende Afvigelse fra den ældre somoftest kun bestaar i en Forandring af dens

  1. „Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur,“ IV. S. 335—390. (1850).
Munch Afhandl. II.
28