sig gjældende paa Herredsthingene eller overhoved de mindre Thing i Norge, da bliver det udenfor al Tvivl, især naar man benytter de Vink, Diplomerne give, og tager senere praxis i Betragtning, at der ogsaa her var en Domscomitee eller Lagrette, bestaaende af 12 Mand.[1] Og sættes nu dette igjen i Forbindelse med hvad der forhen er nævnt om Rachimburgerne og Scabinerne i Tydskland, saa viser det sig, at Bestemmelserne herom ikke indførte noget nyt, men alene modificerede staaende Retsvedtægter. De 12 Thaner eller Thegene, der i de ældre angelsaxiske Love omtales som Assessorer (Ff. S. 42), blive da ligeledes Lagrettesmænd, men ikke, som Kerredy mener, Lagmænd i skandinavisk Forstand, uagtet de paa angelsaxisk kaldes Lahmen eller Lagmen. Og den positive Lov fra Henrik den andens Tid, ved hvilken efter Forf.s Mening Juryer ere etablerede, saavidt man kan skjønne af dens Indhold, „at alle Spørgsmaale om Hjemmel til Jordegods skulde afgjøres efter Undersøgelse af 12 Riddere, der bleve tagne i Eed paa, at de vilde sige Sandhed, og at i alle Tvistigheder om Ret til Land Besidderen maatte have Valget imellem at see Sagen afgjort enten ved 12 gode Riddere eller ved Duel“, synes ligeledes kun at slutte sig til det bestaaende Retsprincip, at være dets Anvendelse under særegne Modificationer paa Sager, som Kongen egentlig af egen Magtfuldkommenhed kunde have afgjort, hvorfor den ligefuldt kunde kaldes „en kongelig Velgjerning, tilstaaet Folket efter Magnaternes Raad.“
Af det her Anførte vil det allerede lettelig sees, at jeg betragter den engelske Jury-Indretning kun som en Modification af den ældgamle germaniske Lagrette-Institution, og at jeg anseer den forskjellig fra, og ingenlunde opstaaet af, den ligeledes oldgermaniske Medeedsmænds-Institution, hvilken ene vedkommer Beviisførelsen, ikke Dommen. Analogien mellem Lagrette og Jury vil imidlertid endnu bedre springe i Øjnene, naar vi nærmere betragte Lagrettens Organisation og Maaden, hvorpaa den udførte sine Forretninger, medens vi tillige nøjere undersøge Medeedsmænds-Institutionen i dens forskjellige Skikkelser.
- ↑ Det er ovenfor bemerket, at den gamle inddeling i Fylker og Herreder minder om en krigersk Organisation. Nu er det vist, at man paa nogle Steder i Norden finder Benævnelsen „Hundred“ anvendt aldeles som „Herred“, nemlig om en Underafdeling af Fylket. Angelsaxerne deelte igjen Hundredet i Tiendedele (Tithings), en Inddeling, som maaskee og har fundet Sted hos aa Idetmindste passer den godt med Tolvtallet i Lagretten, thi da Hundredet altid regnedes stort, ɔ: 120, blev der følgelig en Dommer for hver Tiendedel.
