denne Indretning som det Bestaaende ved Lagthingsretterne og andre, der i vore Love virkeligen omtales. Egentlig, kan man sige, tænkte man sig ikke noget Doms-Thing uden et Udvalg af mindst 12 Dommere; dette forudsættes som givet, medens alene den særegne Indretning af samme Ur-Institution ved de større nyere Retter nærmere omtales. Allerede i vor ældste Gudelære fremtræder Principet: de 12 fornemste Aser ere Dommere under Odins Forsæde. I Egils Saga, hvor Gulathinget først omtales, nemlig paa Kong Erik Blodøxes Tid, da det endnu kun gjaldt for tre forenede Fylker (Fjordene, Sogn og Hordafylke), fortælles der, at indenfor Skrankerne (Vebaandene) sad 12 Dommere fra hvert Fylke, hvilke tre Tylfter skulde dømme i alle Sager. Da Gulathinget siden kom til at bestaae af 6Fylker, har rimeligviis hvert Fylke kun afgivet sex Dommere, dog nævnes intet herom enten i vor ældre Gulathingslov eller for Frostathinget i den ældre Frostathingslov, og man skulde næsten troe, at det hele Antal udnævnte Thingmænd ej alene samtykkede i Dommen, men ogsaa virkelig dømte i alle Sager, naar man ikke havde hiint udtrykkelige Vidnesbyrd af Egils Saga og den ligesaa udtrykkelige Bestemmelse i Kong Magnus Lagabøters Landslov, at der nok til hvert af de fire Lagthing skulde udnævnes et større Antal Thingmænd, men at der af disse igjen skulde udnævnes 36, nogle for hvert Fylke, til at udøve Dommer-Functionen eller, som det hed, sidde i Lagretten, hvilket er det rette og egentlige Navn paa den dømmende Comitee ved hvert Thing. Den blotte Taushed hos hine ældre Love viser altsaa, hvorledes netop det Væsentligste kan forudsættes. Paa Island, hvor vore Forfædre medbragte deres gamle Love, der dog kort efter Colonisationen noget modificeredes for at kunne passe paa de nye Forholde og efter Sagaernes udtrykkelige Vidnesbyrd især støttede sig til Gulathingslagen, var der ligeledes 36 Dommere i hvert Vaarthing; i hver Fjerdingsdom paa Althinget var der 9 Dommere, men da alle fire Domme sad samtidigt, udgjorde de dog tilsammen 36, og Femtedommen eller den øverste Ret bestod ligeledes af 36 Dommere. En Forskjel med Hensyn til Benævnelsen fandt ellers paa Island Sted, forsaavidt „Lagretten“ der i den ældste Tid ikke betegnede den dømmende Comitee, men en lovgivende, bestaaende af Lagsagamanden med de 39 Goder eller Høvdinger, tilligemed 9 tilkaldte Mænd, tilsammen 48, af hvilke enhver igjen medtog tvende Raadgivere. Skulle vi nu tænke os, hvorledes hiin ældgamle Domsindretning gjorde
