Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/594

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Rachimburger, valgte af de mest anseede Ejendomsmænd i Herredet, kunde afgive Dom; hvorledes Ludvig den Fromme siden forordnede, at enhver Greve skulde holde de almindelige Thing med 12 Scabini eller Bisiddere, der valgtes af Folket; endelig omtaler han Optagelsen af det romerske Retssystem, hvorved han paa en vis Maade kommer i Modsigelse med sin tidligere Yttring, at Frankerne allerede efter Folkevandringen antoge Romerretten. Hvad nu nysnævnte Bestemmelse om Rachimburger og Scabini angaar, da maa jeg her gjentage, hvad jeg allerede forhen har antydet, og hvad der i denne Materie er et særdeles vigtigt Moment, at de nok kunne være Modificationer af ældre Indretninger, men i og for sig ikke egentlig indeholdt noget nyt, der ikke allerede fra Urtiden laa i alle germaniske Nationers Bevidsthed. Man behøver ikke at studere længe i gamle norske, gamle engelske, gamle tydske Love, førend man overbeviser sig om, at de der optegnede Retsbestemmelser ikke egentlig ere beregnede paa at være udtømmende, men snarere fra først af kun ere conciperede for de Tilfælde, hvor den oprindelige urgamle Rets-Sædvane tiltrængte en eller anden Modification. Dette kan vistnok ikke være saa fremtrædende i den person- og krigsretlige Deel, hvor de specielle Bestemmelser i og for sig udtale de almindelige Principer, men det maa destomere finde Sted i det Processuelle og Judicielle, hvor de nedskrevne Bestemmelser aabenbart kun ere Supplementer til det oprindelige jus non scriptum, der ikke behøvede at optegnes, fordi det levede i Enhvers Bevidsthed. I de ældre norske Love handledes saaledes ikke om Herreds- og Fylkethingenes Organisation, fordi netop paa disse, der sluttede sig til Forholde, ældre end de store Lagthings Indstiftelse, den oprindelige, sædvansmæssige Fremgangsmaade fandt Sted, medens derimod flere Fylkers Forening under eet Lagthing allerede var en Modification af den oprindelige Retsorden og foranledigede derfor nærmere Bestemmelser, dog naturligviis i de oprindelige Retssædvaners Aand. Vi finde i vore gamle Love ingensteds Begrebet Odel forklaret, uagtet det dog medførte bestemte Rettigheder, alene af den Grund, at Begrebets Betydning var Enhver saaatsige medfødt. – Et Hovedprincip ved al Rettergang var saaledes at et Antal af Medborgere, sædvanligviis 12 eller flere Gange 12, dømte i alle Sager. Det omtales ikke udtrykkeligt i vore gamle Love, men det sees af en Mængde Diplomer, hvor „Tolv Mands Dom“ saare hyppigt omtales; og derhos forudsættes