Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/592

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

den til den virkelig politiske Magt. De erobrende Germaner deelte det erobrede Land imellem sig efter enhvers Magt og Anseelse i større eller mindre Stykker, som den nye Ejer fik med fuldstændig og fri Ejendom, aldeles saaledes som han hjemme havde været vant til at besidde sin Gaard; med andre Ord, den nye Ejendom blev hans Odel, eller, som man i Tydskland kaldte det, Allodium; hans eneste Forpligtelse bestod i at følge Fyrsten til Landets Forsvar ved almindeligt opbud (Heerbann). I det store frankisk-tydske Rigs var der store Stykker, Germanernes oprindelige Hjem, hvor ingen Erobring havde fundet Sted, hvor Allodierne vare smaa og egentlig kun Odelsgaarde, men i de erobrede Lande vare Allodierne desto større og befolkede med Livegne, over hvilke de nye Herrer havde den fuldstændigste Højhedsret. Ogsaa Kongerne havde sine Allodier, naturligviis de største, og fordeelte paa forskjellige Kanter af Riget. Dem, som de ikke selv kunde overtage at bestyre, bortforlenede de til mægtige Høvdinger imod visse Forpligtelser, især den at holde et vist Antal bevæbnede Mænd til Kongens Tjeneste, ligesom ogsaa den eneste Maade, hvorpaa Kongerne lønnede sine statholdere (Hertuger, Grever), bestod i Forleninger. Under disse omstændigheder maatte Lensbesidderne blive mægtigere end de øvrige Allodialbesiddere i Almindelighed; deres Afhængighed af Kongen blev efterhaanden kun en Afhængighed af Navn, og dette blev endog Tilfældet med de kongelige Statholdere, der betragtede det hele Embede, ej de blotte Lensgodser, som deres Len. Af Lens-Standens Anseelse og Magt fulgte det ligefrem, at det maatte ansees som et Gode at tilhøre den, ligesom ogsaa den blotte Allodialbesiddelse uden Lensafhængighed i Tidens Løb ikke i og for sig sikkrede Besidderen for Indgreb af den mægtige Lens-Adel. De mindre Allodialbesiddere gave sig derfor somoftest selv i Lensafhængighed, deels under Kongen selv, deels under en af de større Vasaller; derved dannede sig det indviklede, af mange over- og underordnede Trin (Suzerain-Vassal-Vavasseur-Vavassen) bestaaende, continentale Lensforhold. I England derimod, hvor det normanniske Lensforhold indførtes, grundedes dette paa Kongens Ejendom af det hele Land, med andre ord: der kjendtes ingen Odel eller Allodium. Dette Princip maa have været det sædvanlige ved enhver større Land-Erobring, foretagen af den saakaldte nordisk-germaniske Stamme (Nordmannastammen), det nemlig, at Kongen tilegnede sig selv al Odel i det erobrede Land, og at al Besiddelse af