Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/566

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
562

tes maaskee heller ikke saa levende, som i de allersidste Tider, hvor vor fædrelandske Historiegranskning og Interessen for dens Resultater har gjort saa betydelige Fremskridt, Fremskridt, som vistnok saagodtsom udelukkende skyldes Professor Rudolf Keysers snart tyveaarige Virksomhed,der har bevirket en Revolution i national norsk Historiegranskning og gjennem de hinanden afløsende Kuld af opmerksomme Tilhørere udbredt sundere Begreber om deslige Materier og en stedse stigende Iver for dette Studium over det hele Land. Der ere nu ikke, som forhen, blot to eller tre eller fire, men Mange, der ej alene varmt interessere sig for fædrelandsk Historiegranskning, men have en vægtig Stemme i de fleste derhen hørende Spørgsmaal, og alle disse forene sig vistnok med Udgiverne af nærværende Samling og Undertegnede i Erkjendelsen af den paatrængende Nødvendighed af et Diplomatarium. De diplomatariske Arbejder, Forf. af disse Linier ved det academiske Collegiums Liberalitet har seet sig istand til at udgive, kunne her ej komme i Betragtning, da „Bergens Kalvskind“ hører til de Archivsager, som paa Grund af deres Udstrækning ej kunne indlemmes i et Diplomatarium, hvor diplomatarisk end deres Natur er, og der staar saaledes endnu tilbage at foranstalte særskilte Udgaver af vore tvende andre Jordebøger, „den røde Bog“ for Oslo Stift og Aslak Bolts for Throndhjems Erkestol. Munkelifsbogen indeholder kun en afsluttet Kreds af Diplomer, der vedkomme en enkelt Stiftelse, og intet af disse Diplomer er desuden aftrykt efter Originalerne, der alle ere tabte, men efter de verificerede Afskrifter, saaledes som de ere ordnede i Codex selv.

Det maa saaledes idetmindste ansees for afgjort, at vi ej besidde noget Verk, der midlertidigt kan udfylde Diplomatariets Plads, og hver den, som erkjender Uundværligheden for Historiegranskeren af de Oplysninger, Diplomerne meddele, maa derfor og erkjende Nødvendigheden af at faae en fuldstændig Samling udgiven, saa snart skee kan. Det er derhos vel at betænke, at der ikke altid vil være saa god Anledning dertil som nu, da saa aldeles dygtige, hinanden saaatsige supplerende, ufortrødne og for Sagen ivrige Udgivere tilbyde sig. Sagen er ikke saa betydelig, at jo de fornødne Fonds til at bestride Udgifterne altid uden synderlig Opoffrelse for Staten til ’ enhver Tid ville kunne præsteres, men dygtige Udgivere ere ikke til enhver Tid at finde, og det gjælder at benytte Lejligheden.

Udgiverne have i Fortalen til dette Bind eller Hefte, som