Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/562

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
558

Aarhundrede, men dette er ogsaa Alt. Resten maa man deels søge hos fremmede historiske Forfattere, deels og fornemmeligen er man for dette lange Tidsrum saagodtsom ene henviist til Diplomerne som den Kilde, hvorfra Stoffet skal hentes. Der er saaledes ej alene til den indre Historie, men ogsaa til den ydre, at Diplomerne her maae tjene som Materiale, og uden dem vilde der selv i denne sidste for Norges Vedkommende være et Hul. Ved et besynderligt Sammentræf begynde netop Diplomerne at være tilstede i en betydelig Mængde fra den Tid, da Sagaerne ophøre; ved deres og Annalernes Hjælp kan man nogenledes fortsætte Traaden, og vil bedre og bedre kunne gjøre det, jo flere Diplomer man opdager. Det er saaledes ej alene som Kildeskrifter ved Siden af de fortællende Historiebøger, men som selvstændige, af andre Fortællinger ikke ledsagede, Kildeskrifter, at vore Diplomer ere os vigtige. En anden Grund, hvorfor vi maae sætte Priis paa vore Diplomer fremfor de fleste andre Lande, er den højst merkelige Omstændighed, som man kan kalde egen i sit Slags, at den største Deel af dem er affattet i Landets eget Sprog, ikke, som Tilfældet er med Diplomerne i de fleste øvrige europæiske Stater, Danmark og Sverige ikke undtagne, paa Latin. Af hvad stor Interesse dette er, ej alene for den Sprogstuderende, der i en Diplomsamling har en fuldkommen praktisk Sprogudviklingshistorie, men ogsaa for Historiegranskeren, for hvem Nationaliteten og det fædrelandske Element her fremtræder med langt anden Klarhed, end om det samme Indhold var tvunget ind i Latinitetens Snørliv, trænger ej til yderligere Udvikling. Denne Hævden af Nationaliteten og Nationalsproget gjennem den latinske Middelalder, denne sunde Takt og Friskhed hos Nationen er noget, hvoraf vi altid kunne være stolte; den er den samme Nationalaand, som fremkaldte Sagaerne, og som friede Norge fra ganske at inddrages i den romersk-tydske politiske Sfære, førend langt hen i Tiden, da uheldige ydre Omstændigheder blandede sig i Spillet. Medens Norge har norske Diplomer, som endnu existere, lige fra Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, og har i sin Tid haft nogle endog fra Begyndelsen af det 12te, om ikke før,[1] finder man kun faa svenske og danske

  1. Endnu i 1622 havde man ifølge en derover optagen Fortegnelse i Archivet paa Akershuus Slot flere Breve, fornemmeligen vedkommende Hovedøens Kloster, hvoriblandt de ældste fra første Halvdeel af 12te Aarhundrede. Disse Breve ere forsvundne, uden at man veed, hvor der er blevet af dem. Alle Efter-