en eller anden europæisk Stats Historie i sin Heelhed, fordetmeste laborere af den Fejl, at de behandle den ydre Historie med større Vidtløftighed og tilsyneladende Forkjerlighed end den indre, kommer vistnok for en ikke liden Deel af de absolut-monarkiske Tendenser, der i forrige Aarhundrede, da den moderne Historiografi blev til, vare forherskende; men Hovedaarsagen er dog den, at de sædvanlige, og lettest tilgjængelige, Kilder, hvilke hine Skrifters Forfattere havde Adgang til at benytte, ikke indeholdt stort andet end ydre Historie. Thi Middelalderens Chronister, som oftest Gejstlige, der levede afsondrede fra det almindelige Folkeliv, holdt sig til de ydre, mest iøjnefaldende Begivenheder, medens de ej kjærede sig stort om de i deres øjne ubetydelige og hverdagslige Ting, der forefaldt i deres Nærhed, ja som de maaskee ej engang bemerkede. Da imidlertid saadanne Krøniker dog have den Fordeel, at de Begivenheder, de omhandle, ere ordnede i fremskridende Række og saaledes i og for sig meddele en historisk Udsigt over længere Tidsrum, kunne de benyttes med Lethed og indeholde sædvanligviis Meget i forholdsviis faa Ord. De laae derfor og nærmest for Haanden, hvor Spørgsmaal var om at redde historiske Kildeskrifter fra Undergang ved at udgive dem, og da nu paa den Maade de fleste europæiske Lande ere komne til at besidde Samlings-Udgaver af deres National-Chronister, har Adgangen til disse i det Hele taget været enhver nyere Historieskriver særdeles let.
Kilderne til den indre Historie ere derimod langt anderledes vanskeligt at lære at kjende og siden at ordne til Benyttelse. Her bliver alt, hvad der paa nogen Maade kan tjene til Oplysning om Retstilstanden, Folkeudviklingen, Standsforholdene, den indre Rørelse o. s. v., af væsentlig Nytte; men saadanne Materialier ere baade af heel forskjelligt Slags, og derhos ere de ifølge sin Natur adspredte paa mange forskjellige Steder, saaet ej alene deres Afbenyttelse er vanskelig, men ofte endog Kundskaben om deres Tilværelse kun beroer paa et Tilfælde. Det er for at raade Bod paa disse Vanskeligheder, og saavidt muligt ogsaa at gjøre denne Deel af den historiske Kildemasse tilgængelig, at en Diplomsamling er nødvendig. Thi man vil lettelig indsaa, at hvor forskjelligartede deslige Materialier end kunne være, saa maae de dog mere eller mindre reducere sig til, hvad man under eet plejer at kalde Archivsager. Dette gjælder endnu mere for Middelalderen, da. Bogtrykkerkunsten
