Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/373

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
369

viser Forf. overalt et klart Blik, uhildet af al gammel Slendrian, der ellers især i dette Capitel af Modersmaalets Grammatik pleier at gøre sig gældende. — Hvad Syntaxen angaar, da betegner Forf. i § 301 tilfulde den Beskaffenhed, den her nødvendigviis maa have, idet han bemerker, at Folkesproget i denne Henseende ikke maa bedømmes som et skriftsprog, men kun som et Omgangssprog, hvori Betoningen og det mundtlige Foredrag har en større Indflydelse, og hvori man kan tillade sig en større Udførlighed og en større Frihed i Ordføiningen. Den kan saaledes mere blive en Exempelsamling, end et strengt opstillet System af Regler, og Reglerne, der anføres, maae som oftest mere fortælle, hvad der kan og hvad der ikke kan siges, end hvad der maa siges.

Som en 6te Afdeling tilføier Forf. et Tillæg om Sprogarternes indbyrdes Forholde, hvor han i Korthed gør Regnskab for hver af de store Dialekt-Rækkers Egenheder under eet, medens han i de foregaaende Afsnit af Grammatiken viser, hvorledes hvert grammatisk Phænomen teer sig i de forskjellige Mundarter. I Tillægget omhandles saaledes de grammatiske Former under hver Sprogart, i de foregaaende Afsnit Sprogarterne under hver grammatisk Form. Tillægget indeholder saa at sige et kortfattet Formlære-Udtog for hver af de tre store Hovedrækker og deres Forgreninger. Denne sammenlignende Oversigt er særdeles lærerig. Hvilke Materialier han har samlet, og hvor omfattende Undersøgelser han har foretaget, sees bedst af den i dette Afsnit opførte Inddeling af Folkesproget i Hovedrækker og disses Forgreningen hvilken Inddeling vi hidsætte, da den i og for sig er af megen Interesse.

I. Den nordenfjeldske Række: Forgreninger: a) den nordlandske; b) den indre throndhjemske; c) den yttre throndhjemske.

II. Den vestenfjeldske Række: Forgreninger: a) den nordre bergenske; b) den søndre bergenske; c) den stavangerske.

III. Den østenfjeldske Række: a) den sydlige, som man maaskee bedst kunde kalde Egda- og Grønafylkes; den inddeles igjen i Thelemarkens og Raabygdelagets, og denne igen i Sætersdalens og østre Raabygdelagets; b) den vestre oplandske (Hallingdalens, Valders, øvre Gudbrandsdalens); c) den østre oplandske (nedre Gudbrandsdalens, Thotens, Hedemarkens og Østerdalens).

Han bemerker til Slutning, at Bygdemaalene i Bergens Stift have i Almindelighed det bedste Lydforhold og de fuldkomneste